... er navnet på en sang jeg er FULDSTÆNDIGT forelsket i, fra et soundtrack jeg også er FULDSTÆNDIGT forelsket i, fra en film der bare er dejlig:)

... men det er sgu egentligt også et meget rammende udsagn, som jeg burde tage til mig!

Én ting er at jeg ikke ved hvad jeg vil i fremtiden, men derfor behøver jeg jo ikke at vakle i blinde i nutiden. Nej, ikke blind, for det lyder som noget uforskyldt - og det er det ikke! Jeg trænger virkelig til at tage mig sammen og blive opmærksom på hvilken vej det er jeg bevæger mig ned ad.

Tror i virkeligheden jeg forsøger at undgå konfrontationen, for så længe jeg ikke har gjort mig selv klart hvilken vej jeg vandrer ad, så kan jeg forgæves håbe på, det stadig er muligt at vandre ad dem ALLE...
Gid man kunne, suk.

Jeg vil ikke læse egyptologi, for så vælger jeg naturvidenskaben definitivt fra. Jeg vil ikke læse lægemiddelvidenskab, for så vælger jeg det humanistiske definitivt fra. Jeg vil ikke læse psykologi, for så tilsidesætter jeg det storslåede univers til fordel for menneskets indskrænkede sind.
Men jeg vil læse dem alle! Jeg vil det HELE, al viden og kunnen vil jeg suge til mig. Hele verden skal blotlægges, ÅBENBARES gennem alle dens facetter - én indgangsvinkel er uendeligt for lidt... suk, suk, SUK. Hvilket luksusproblem.

Hvilket sender mig tilbage til start - forfatterskolen. Eller snarere, forfatterskabet.
Kunsten. Den eneste måde at skabe uendeligt mange indgangsvinkler til verden på.
Det er så enkelt, at det er smukt.