Aldrig havde jeg troet at jeg ville komme til at foele mig saadan rigtig alene. Selvoelgelig er der tider hvor man ser mere til folk end andre, eller hvor det bare er rart at slappe af med en bog, eller isolere sig alene for lidt tid. Frivilligt.

Alligevel er jeg kommet til et punkt hvor jeg ufrivilligt foeler mig rigtig ensom. Jeg er desperat efter social kontakt.
Min selvtillid er blevet daarligere og jeg har ikke foelelsen af altid at have en at ringe til hvis jeg traenger til at komme ud. De personer jeg ringer til er skide soede naar jeg ser dem, men de ringer kun sjaeldent til mig. Vel nok fordi jeg er 'hende den nye der alligevel snart rejser igen' -de har jo deres faste venner og 'set life'. Naar jeg ser dem siger de at det er fedt jeg joiner deres fester, men det er bare ikke den foelelse jeg sidder med. Fordi jeg netop foeler at alt ligger paa mit initiativ. Well, mon ikke de har det saadan at det er fedt naar jeg er der, men er jeg der ikke saa er det ogsaa ligemeget....

´Det er det svaere ved at flytte til landet naar man er vokset op i storbyer. Og det er det svaere ved at vaere flyttet til udlandet for en laant tid. vaek fra alle venner, familie samt alle de bekendtskaber jeg har gjort mig i andre lande.

Jeg er blevet forelsket i en af de nye veninders ven -altsaa en fra den nye vennekreds. Det piner mig saadan. Jeg aner ikke hvad han vil og snart skal jeg alligevel rejse.
Jeg tager mig selv i at bruge min afrejse som undskyldning for ikke at skulle rode mig ud i noget med fyren, og braende nallerne igen. Jeg ved jo godt at det ikke foerer noget med sig naar jeg alligevel kun bliver kort tid mere. Maaske det er derfor jeg ikke forstaar hans signaler? Maaske han proever at beskytte sig selv? -ellers er det bare endnu en undskyldning jeg brygger, for at beskytte mig selv fra det hele....

Oh no...denne ensomhed goer mig ikke ligefrem bedre i at holde fast i mig selv og ikke smide mit hjerte efter en fyr. Det goer det saa umaadeligt meget svaerere. Jeg er jo syg efter social kontakt og sidder jo klar til at loebe ud ad doeren saa snart nogen ringer -for jeg kan jo ligesom ikke blive ved med at ringe...?

Nu tror jeg at jeg vil tage til fest selv -mit crush er der, men ingen af vores faelles venner...og nej, han viser ikke meget interesse... hans venner derimod; de er super flinke overfor mig og en er endda begyndt at skrive en hel del...Wrong guy!. Maaske det bare ikke er aabenlyst nok at jeg har et crush paa hans ven. Oh fuck, det kan ikke passe. Det maa vaere aabenlyst. Hmm...ellers er mit crush maaske sur fordi jeg snakker med hans venner? Ellers besgytter han maaske ogsaa bare sig selv....oh fuck, fuck, fuck...jeg er ved at blive sindsyg af at vaere alene med mine tanker.