... der bliver lettere at skrue med tiden - måske...?
Har en god følelse af at det kører lidt for mig for tiden... Har fået sorteret ud i en del køkkenting og tøj, og er igen med at indrette ting lidt bedre (ting! ikke møbler). Og synes allerede jeg kan mærke det føles som om der er bedre plads. Og så har jeg også fået skrevet lidt videre på min livshistorie (min barndoms livshistorie).
Og har også haft god tid tilovers til at læse lidt :D (Er i gang med "Jordens søjler" - rigtig god bog!!)
Søndag aften, da juleferien sang på sidste vers, følte jeg virkelig desperationen komme snigende.
Havde haft en fantastisk juleferie, og hadede tanken om at den var slut.
Kiggede mig rundt, og kunne slet ikke overskue stuen (og vidste at resten af huset var ligeså slemt).
Kunne se spindevæv der hang ned som nullermænd (vi har de dér irriterende stankelbenede edderkopper).
Gulvet var endnu engang fyldt med krummer og snavs. Jeg havde været rundt i alle kroge nytårsaftensdag. Kunne godt forstå, at der kunne komme lidt nyt snavs og snuller i de dage, men det var ligesom om der aldrig havde været fejet. Man hører så tit folk sige at de ikke gider bo for stort for tænk så på alt det der skal støvsuges... Jeg siger: Det er da ti gange mere besværligt at støvsuge en for lille stue, For man kan ikke komme til nogen steder - og det er de mest nødvendige møbler der står her og ikke andet, Men man skal løfte sofastolen og skubbe til sengen for at komme til henne i sofahjørnet. Og fordi der ikke er mere plads, kan man ikke engang lægge støvsugerrøret/kosten tilpas ned til at kunne lave en vinkel der gør det muligt at komme til under sofabordet, så det skal også skubbes frem og tilbage, så man kan komme lidt til fra alle sider. Damn! Det gik ti gange hurtigere at feje i den gamle stue på gården, den var tilpas stor og rummelig og til kunne let flyttes for en kost, og behøvede ikke at stables ovenpå hinanden.
Og jeg sad der og faldt mere og mere i svime over mine egne nedslående tanker om skruen uden ende, og om at der i bund og grund aldrig rigtig er tid og mulighed for at være kreativ, hvis ikke ens hjem skal forfalde i baggrunden.
Og jeg sagde til Bo, at jeg godt kunne huske der var engang hvor rod ikke kunne røre mig mindre. Engang hvor der kunne have gået en uge siden jeg sidst havde vasket tøj, og hvor køkkenbordet flød over med gammel opvask og skidt og snavs samlede sig i alle kroge... Og jeg... jeg satte mig til at tegne eller legede med ungerne...
Og jeg sagde at jeg er glad for forandringen... Glad for at jeg nu gør noget for at have et nogenlunde ordentligt hjem... Men det går mig på, at jeg ikke kan sætte mig og læse en bog, eller tegne eller skrive uden at få dårlig samvittighed - uanset hvor træt jeg er og hvor meget jeg allerede har lavet... Og når jeg sidder og ammer og ligesom er bundet til stolen bliver jeg af og til småstresset fordi køkkenbordet ligner lort :( GRRR
Og jeg kom til at tænke på Bree i Desperate Housewives. Hvor Rex (hendes mand der dør) siger til hende, at der var engang hvor hun var uordntlig, gik på bare tæer og drak juice ud af mælkekartonen. Og hvorfor hun pludselig er blevet denne her kolde bitch der kun tænker på husarbejde og ikke holder uorden ud...
Og selvom jeg er laaaaaaangt fra at være dér, og selvom jeg ved at sådan bliver jeg nok aldrig... Så forstod jeg pludselig hvor realistisk det egentlig er at tingene tager den udvikling... Man går og er bare sig selv, men pludselig er der også mand og børn og alting bliver sværere at holde styr på, og pludselig bliver børnene store, og man kommer i højere grad til at se dem overfor andre børn, og se sig selv overfor andre børns forældre, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne slå til kan blive slem (uanset hvor godt man måske i virkeligheden slår til) og man kan blive nødt til at lukke af og køre på... Og pludselig er man ude af et spor, som kan være svært at standse....
Men så stoppede juleferien og det var måske også meget godt... For jeg bliver så forbandet sløv og ugidelig af at stå sent op. Når kl er 10-11 før jeg er i tøjet og har spist og fået ungerne i tøjet så føler jeg ligesom at det halve af dagen allerede er gået og det går mig på, og kan jeg så ikke straks komme igang med noget praktisk pga. baby eller indkøb (der selvfølgelig også er praktisk) så ved jeg godt at hvis jeg skal nå noget der batter, så når jeg ikke når en afslappende eftermiddag med noget af det jeg kan lide at lave, og så føler jeg det kan være lidt ligemeget, for uanset hvad jeg giver mig til, ved jeg at det hele skal gøres om imorgen hvor dagen sikkert ser ligesådan ud...
Men nu er jeg oppe kl 6 og når nogle ting, og jeg synes det kører rimligt... selvom der er meget udsortering i vente endnu før jeg kan kalde mit hjem for et overskueligt et af slagsen...
Michala
"Jeg går og gør orden i 10.000 ting,
som jeg mente tilhørte mig.
Midt i mit slid, ved et tankespring,
sættes et dystert problem i sving:
Ejer jeg dem eller ej?
Sandheden ligger vel deromkring,
At ejer du mere end 8 ting,
så ejer tingene dig"
Piet Hein
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.