Jeg hører til en af de ”størrelser” som er en smule striks omkring hvor mine personlige ting ligger. Sådan har alle det vel egentlig men i større og mindre grad. Jeg har det bestemt sådan i STØRRE grad!

At L stak til udlandet på ferie med min mobil i stedet for hans egen, var i sig selv en enorm prøvelse for mig. Da jeg opdagede at det var hans jeg havde og han sad i et fly med min, fik jeg nærmest tics og måtte puste uuud og ind flere gange for at overbevise mig selv om, at jeg IKKE ville dø.

Jeg fik min mobiltelefon i går og overlevede! Men ejeren af forretningen jeg står i, kom til at skubbe den ned i vasken og nu ter den sig helt åndssvagt og vil ikke virke.

Grrrr!!!

Og min dagbog er væk!
Hele mit liv har jeg ført dagbog. Nærmest hver dag har jeg nedfældet mine tanker i en nøje udvalgt tyk dagbog og har faktisk aldrig taget hjemmefra uden den. Jeg skriver faktisk ALT i min dagbog, alt!

Den er væk.

Jeg tror den er nede i Rema. Efterladt blandt grønsagerne tror jeg, men jeg tør ikke gå derned for at hente den. Hvad hvis kassedamen har læst i den? Det er jo alle mine tanker jeg skriver om. Specielt den som jeg ikke tør dele med andre mennesker fordi jeg ikke engang selv forstår dem. Jeg har endda klistret nogle billeder i den.

Det gør mig helt bims ikke at kunne have samling på sådanne ting. Det er jo TOPHEMMELIGT!!!

Derfor føles alt lidt ude af kontrol for tiden.

L er væk igen. De 4 dage blev til en hel uge men han siger han bliver nødt til at tjene penge. Jeg ville bare ønske han kunne tjene dem herhjemme. Med den defekte mobiltelefon kan jeg ikke fås fat i eller få fat i…!

Jeg må savne ham lidt endnu.

Jeg arbejder for meget. Min stemme er røget og jeg har ondt i halsen. At ekspedere kunder slider sgu på stemmebåndet. Faktisk har jeg ”talt” non-stop i 12 timer i går. ”Vil ha’…så bliver det…would you like…anything else…no I don’t accept visa…alles…merci…thank you…danke-schoon….tak skal du ha’..”!

At væbne sig med tålmodighed når man har udsigt til ferie, kan godt være en nødvendighed for at komme helskinnet igennem en hård periode. Så det er simpelthen hvad jeg må gøre lige nu.

Ingenting føles videre ”fede” og om lidt skal jeg op og skylle et glas a-bus ned! Det er sgu heller ikke for fedt!

Jeg savner min kæreste, har ondt her der og alle vegne, alle de håndværkere som skulle komme denne uge brænder mig af og jeg har endnu intet skyld i wc’et, intet bad eller køleskab. Foruden det virker el’et ikke i det meste af lejligheden, jeg har hård hud på fødderne, dug i min mobil og MIN DAGBOG ER I HÅNDERNE PÅ EN KASSEDAME (narcissisten her synes jo at den er sååå interessant at den sikkert går på omgang i personalestuen)!!!

Så jeg må væbne mig med tålmodighed.