"Anne og hendes søster er mine børn, så dem skal du ikke begynde at sige noget ondt om".
Vi var ovre ved min dagplejemor igår for at aflevere invitation til studentergilde, da hun fortæller at hun den anden dag mødte en, som kendte os. Med det samme siger min dagplejemor, at hun ikke vil høre ét ondt ord om os. Hvilket den anden person heller ikke havde.
Jeg elsker min dagplejemor. Og så kan hun ikke komme til mit studentergilde. Crap. Men så kommer de til gengæld den dag jeg bliver student. :)
Det er underligt, at min søster og jeg er de eneste to, som altid har holdt ved efter vi startede i børnehaven. Hver jul har vi spist morgenmad hos dem. Vi har altid fået fødselsdagsgaver og de har altid været med, når vi har holdt noget. Elsker de mennesker.
---

Jeg er rigtig bitter over ikke at være til festival. En veninde fra arbejdet og jeg begyndte igen igår og snakke om at vi gerne ville afsted. Hun kunne måske skaffe billige billetter, så mission-festival gik straks igang efter arbejde. Jeg kunne sagtens komme af med mine vagter på arbejdet. Problemet var pengene. Selvom vi næsten kunne få billetterne til halv pris, var jeg nødt til at tænke fremad. Med alt det, der kommer omkring studenter-ræset, så har jeg ikke pengene til det. Jeg var nødt til at sige nej. Og hvor er jeg dog træt af at jeg blev nødt til det. Øv.

Adskillige mennesker har ringet i løbet af dagen og spurgt hvor jeg bliver af. De vil have mig med. Jeg vil også være med. Egentlig ikke så meget pga. musikken, for det er ikke så gode navne der kommer, men mere fordi det er hyggeligt. Virkelig hyggeligt. Men det kan ikke blive i år. Desværre. Og har også lige fundet ud af, at jeg næste år vidst er i USA med højskolen på den her tid. Men okay, så må jeg også lige veje det op mod hinanden; USA eller festival. Tror måske jeg helt vil sidde i USA. :)

Men ville gerne sidde til festival nu. I stedet arbejder jeg hele weekenden. Og jeg har stadig ikke fået læst noget dansk overhovedet. Det er flot, Anne. Du følger virkelig din plan godt.
---

Det er begyndt at genere mig at jeg savner Je. Jeg bryder min hjerne med hvad han mon laver til festivalen og hvem han mon er sammen med. Hvor mange er han mon sammen med. Det er grumt. Han er en af dem, der har ringet til mig. Jeg blev helt forbavset. Han lød til at hygge sig. Og hvorfor skulle han ikke også det?
"Skat, jeg elsker dig. Er ked af, du ikke er med herude".
Det er jeg fucking også.
Jeg ved ikke hvordan han er, når jeg ser ham igen. Hvordan han er overfor mig. Hvor mange han har mødt til festival og hvordan han har det med dem.

Samtidig har jeg bestemt mig for, at jeg ikke vil kysse ham. Hvis han kysser mig, bliver jeg nødt til at sige nej. Ikke fordi jeg ikke har lyst til at kysse ham, men fordi at jeg ved, at jeg så bliver ked af det, hvis/når han er sammen med en anden. Og det vil jeg ikke. Så længe vi ikke kysser, har jeg ikke ret til at blive ked af det. Eller hvordan man forklarer det. Mit grundlag er ikke nær så stærkt. Så derfor skal vi ikke kysse.
Jeg ved heller ikke om vi kommer til det på nogen måde. Men beslutningen er taget. Og jeg bliver nødt til at holde fast i den.

Jeg vil prøve at være bare lidt fornuftig inden vi skal spise og derefter se film. Det bliver nok aldrig til noget, men det lyder så godt at sige, at jeg har været fornuftig. :)

Take care..