Jeg sidder alene paa mit og Britt's vaerelse nu. Jeg har lukket doeren. Lukket mig ude af familien.

Jeg er saa traet af min vaertsfamilie lige nu. Jeg kan maerke en form for utilpashed, som sjaeldent rammer mig. Jeg undgik den helt sidste aar, da jeg boede paa efterskolen, men jeg kender den godt. Da jeg i 8. klasse boede hos min mor, blev jeg syg af det.
Jeg kunne ikke klare at vaere hjemme, og jeg skred saa ofte jeg kunne. Det er den samme foelelse, der har ramt mig nu. Min mave foeles forkert og mit humoer er daarligt.

Jeg kan have en fantastisk dag i skolen, og med det jeg laver efter skoletid. Jeg er snaksagelig, fordi jeg er en snaksagelig, glad og social person, men ligesaa snart jeg er her, saa slukker jeg. Jeg forsvinder og min krop opfoerer sig som en zoombie uden sjael.
Jeg har kvalme i dag, saa daarligt har jeg det. Foer 8. klasse, da jeg gik i 7. klasse, havde jeg det endnu daarligere med alting. Dengang havde jeg tvangsopkastninger, og jeg blev regelmaessigt erklaeret syg af min mor, laerere eller laegen. Jeg vidste godt at jeg ikke havde en virus, men at jeg bare havde det uendeligt daarligt.

Jeg er bange for at faa det paa samme maade nu. Jeg vil vaere glad og lykkelig mens jeg er i USA. Det her er sandsynligvis den eneste gang i mit liv, jeg skal bo i USA et aar! Saa nyd det dog forfanden.

Jeg bruger rigtig meget tid hos min IEC Bonny, hvis familie der ogsaa er en vaertsfamilie. Jeg har det saa godt hos dem. De skaendes ikke, og hvis de goer saa er det mere diskutioner. Diskutioner kan jeg haandtere, dem er jeg vandt til. Men skaenderier som min vaertsfamilie praestere at have dem, det kan jeg ikke klare. Jeg bliver stille naar de skaendes, og det goer de ca. hver halve time. De raaber, snerrer, smaekker med doerene, raekker tunge - de opfoerer sig som om de alle sammen, og ikke kun Torin, var 10 aar gamle.

Jeg bliver helt genert. Det er jeg ikke vandt til - det er for maerkeligt for mig.

Britt gaar mig virkelig paa nerverne. Vi snakker slet ikke sammen mere. Jeg har brugt en maaned paa, at proeve paa at snakke med hende, men det er som om hun ignorerer mig. Nu er jeg stoppet med at gaa til hende, og hvis jeg ikke henvender mig, saa kommer hun slet ikke til mig. Det skraemmer mig lidt!!

Jeg er meget mere stille end jeg normalt er naar jeg befinder mig i dette hus. Min stilhed bliver misforstaaet - de tror jeg vil vaere alene, spoerger om der er noget galt.. Det er der ikke jo ikke, bare dem..

Jeg ville gerne snakke om det, men hver gang jeg proever saa er det et daarligt tidspunkt fordi de lige har haft et skaenderi.
Jeg ville oenske at Ken eller Tricia ville tage mig med ud at koebe ind og saa spoerger mig..

Jeg har aerligt talt ikke lyst til at vaere her. Jeg har ikke lyst til en dag med dem, i weekenderne proever jeg at sove saa laenge saa muligt, jwg ligger i min seng og taeller timer til jeg kan gaa i seng igen. Det her er bare fucked..