Så nåede vi fjerdedagen for Sippis ankomst. Der er ved at være næsten "normale" forhold herhjemme. I dag har døren til soveværelset, hvor hun har opholdt sig en del (især i starten) stået åben. Phoeba kan stadig ikke dy sig for at ... ja, drille er det egentlig ikke, men hun vil så gerne tæt på og vaske og kysse og lege. Og det synes Lillepys altså er meget farligt; når et gab på størrelse med hende selv nærmer sig, bliver hun altså nødt til liiige at hvæse lidt!

Ellers har det været lidt af en stille, daseagtig dag. Vågnede tidligt (tidligt for mig er 11!) og besluttede at tage et bad. I varme og fugt bliver mit hår lidt ... eh, ja hvad skal jeg kalde det? Det får en vilje of its own! Og det hår, der normalt er så langt, at det når ned under brystet, bliver pludselig pagekort og sidder i uregerlige krøller, men til gengæld så bredt, at jeg dårligt kan kæmpe mig vej ind ad en døråbning!

Hvis nogen derude har set de afsnit af "Venner", hvor flokken er på Barbados, og Monicas hår får "a little exstra volume", ved de, hvordan mit hår ser ud i disse dage!

Anyway, besluttede at første punkt på dagsordnen måtte være et bad, så jeg kunne få styr på mit hår. Men så skulle vi liiige forsøge at lukke alle dyrene sammen og se, hvordan det gik. Og så skulle jeg liiige skifte sengetøj, sætte en vask over osv. osv. Og her sidder jeg efter midnat og er stadig på vej i bad! Hmm ...

Ellers har min venstre arm drillet de sidste par dage. Den har virket "død", og jeg har haft føleforstyrrelser. hver gang det sker, minder det mig om episoden fra efteråret, hvor jeg havde lammelser i arme og ben. Aldrig har jeg været så fucking bange! Og hver gang jeg mærker føleforstyrrelser, frygter jeg, det kan blive lige så slemt. Desuden er det provokerende, fordi det besværliggør næsten al aktivitet.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I morgen aften skal vi til min mormor og holde Sct. Hans. Det er en tradition, at vi samles hos hende og griller. Phoeba skal selvfølgelig med, og kattene skal være alene. Kan ikke lade være med at være lidt nervøs for, hvordan det skal gå!

Nå, nu vil jeg i seng. Jeg begynder at sidde og nikke fra, og det skal jo nødig ende som Sippi, der forleden faldt i søvn, mens hun sad på et bord i bryggerset. Pludselig lød der er brag, og det var såmænd Sippi, der havde nikket hoved ned i bordet!

Hmm ... detteher må da være det mest dødsyge indlæg, jeg nogensinde har skrevet. Jeg bør nok ikke skrive for enhver pris, men KUN når der sker noget interessant. Også selvom det så kun bliver til et halvårligt indlæg ...