Min dreng er blevet et år. Hvor er han blevet stor og dejlig…dejlig har han altid været og jeg føler mig stadig så forbløffet over at han er her!

Mig selv? Jeg ser frem til at starte på uddannelse til sommer. Sygeplejerskeuddannelse starter jeg på og jeg ved at jeg har valgt rigtigt denne gang. Hvor har jeg dog rodet meget rundt mht. hvilken uddannelse jeg skulle vælge mig, men denne gang ved jeg det er det jeg skal.

Barslen har ikke gjort mig mere socialiseret. Jeg trænger i den grad at få gang i livet igen og jeg ser frem til det, hvor skræmmende jeg end føler det bliver.

Vi har endelig fået vores lejlighed. Den vi har ventet på i flere år. Nu håber vi bare på at kunne flytte ind i den hurtigst muligt men vi mangler stadig den endelige kontrakt. Damen som har efterladt lejligheden til os, er gået bort og nu trækker skifteretten ud. Vi venter bare…

Tiden står stille inden i mig og tomheden kommer alt for meget. Jeg ved ikke hvorfor og hvordan den kan blive ved med at fylde så meget i mit liv. Det irriterer mig meget og gør mine dage tunge og lange.

Emil er startet i vuggestue og jeg lader ham være dernede i et par timer hver dag. Han skal snart flytte til ny vuggestue så jeg ser ingen grund til at han skal have lange dage i den han går i nu. Han skal bare ha´ lov til at hygge sig med de andre børn i et par timer hver dag og jeg får et lille pusterum hvor jeg kan lade op. Tiden mens han er væk, bruger jeg på oprydning og jeg strikker sokker mens ”Go’ morgen Danmark” kører. Måske kunne jeg bruge tiden mere konstruktivt, begynde at træne eller komme ud og lave et eller andet for mig selv. Men jeg nyder stilheden herhjemme og stunden jeg har for mig selv.

L og jeg har det bedre synes jeg. Vi prøver også hele tiden at blive bedre sammen og med den her udsigt til vores nye hyggelige hjem, giver helt sikkert også et drive vi kan bruge til noget.

Mit selvværd er bare alt for lavt. Jeg tænker dårligt om mig selv, føler jeg mig kedelig og grå og bruger alt for meget tid på at bekræfte mig selv på negativ vis. At kigge mig selv i spejlet og sige ”Nøøøøøøøøøj du ER jo dejlig” forekommer mig provokerende og besværligt. Men jeg ved at det kunne hjælpe mig. I stedet bruger jeg alt for meget tid på at overveje om jeg ikke burde få mig et par silikonepatter så jeg kan føle mig sexet og fræk. Men for POKKER altså…jeg ved, nok bedst af alle, at frækhed starter indefra og kan få selv den mest visne blomst til at skinne.

Jeg trænger bare så meget til at skinne.

Sommeren kommer og jeg glæder mig meget til at være udenfor. Min søn elsker udelivet og det må udnyttes.

Så jeg bliver nødt til at pep-talke mig selv lidt i gang og have forståelse for at livet med et lille barn ikke altid kan give plads til lir og erotik. Jeg må finde glæden i det her liv jeg har. Det kan lade sig gøre og glæden ER der hvis jeg bare kigger de rigtige steder.

Mit rygestop er mislykkedes men jeg må prøve igen. Jeg ved ikke om det er en dårlig undskyldning, men måske bør jeg vente til vi flytter og at der kommer til at ske lidt mere omkring mig. Vanen med at give mig selv de minutter med en smøg i vindueskarmen, er alt for indgroet en vane for mig. Det er min pause herhjemme og jeg kan ikke rigtigt finde noget at putte i stedet for.

Hmmm, måske mangler jeg egentlig bare at tage en beslutning om at blive røgfri. L er også stoppet og han klarer den bare skide godt. Han ved ikke at jeg er faldet i men jeg bliver nødt til at sige det til ham…men han bliver nok skuffet.

Det er en klam vane