Kære DagBob

Så er der igen ballade i Bobs forhold til det andet køn. Det er ingen hemmelighed, at Bobs evne til at begejstre et stykke tiltrækkende kvindfolk i tilpas grad til at hun spidser munden og indleder et mere fysik betonet bekendtskab, er stærkt dalende. Dog er der gode nyheder for Bob på den front, idet lavpunktet nu må formodes at være ramt. Det KAN simpelthen ikke blive værre. Ikke dermed sagt, at nu kan det kun gå fremad, nej nej, Bob forventer faktisk at blive på dette niveau mindst en menneskealder endnu.

Bob har alle dage haft en udfordring omkring indledningen af en dialog med en tiltrækkende fremmed kvinde. I de få lyse perioder Bob trods alt har oplevet i sit liv, har feromonerne sprøjtet ud af næsen på Bob i en sådan grad, at den indledning nærmest var overflødig, men i generelle træk, er det vist sikkert at antage, at Bob langtfra lever op til det der tilsyneladende ellers er hans image (selvsamme image MÅ skyldes de nærmest Brad Pitt agtige træk i Bobs fysiske fremtoning *G*).

Når der er tale om større grupper er der ingen problemer, Så er Bob jo vældigt kæk, smilende, selvsikker og underholdende. Det er one on one, der hvor Bob ikke kan gemme sine kække bemærkninger ind under det beskyttende vattæppe det er, at når man snakker sammen som to tilfældige medlemmer af eksempelvis et middagsselskab, så har man ikke nødvendigvis udvist interesse, blot venlighed, at problemerne opstår.

Det er ikke Bob der går hen til aftenens forelskelse, smiler og siger et eller andet fantastisk, det er heller ikke Bob der beder om pigens telefonnummer, selv efter en hel nat med dans og musik. Det er i det hele taget ikke Bob der går linen ud, og udviser noget som helst der kan tolkes som interesse, hvis altså man lige ser bort fra Bobs længselsfulde blik tværs over frysedisken i Superbrugsen, på rulletrappen i Metroen, eller ved baren lørdag aften.

Når man således er nede i en dyb dyb bølgedal, gælder det om at holde fast, når nogen kommer forbi og forsøger at redde en op, selvom det kan være nok så besværligt, netop fordi man er så meget ude af form. Bob fik en chance igår, en gylden chance for at komme op på toppen af den bølgedal. Det var ikke engang bare et lift op til toppen. Bob vil mene, her i bakspejlet, hvor alting jo, ubelejligt nok, er så meget mere lysende klart, at dette lift ville have skudt ham et godt stykke over bølgetoppen.

Bob blev præsenteret for en klassisk smuk blondine igår. Hun var lige en tand højere end Bob, og med Bob liggende nede på havets bund, forsøgte han end ikke at starte på noget. Alligevel tog denne smukke kvinde selv initiativet til en samtale, efter at Bob i længere tid havde spejdet efter sit livs kærlighed, gerne uden høje hæle, i det bølgende menneskehav på det sted hvor Bob var. Bob, som jo er en høflig mand, snakkede naturligvis med kvinden, vel vidende, at hun sandsynligvis blot kedede sig hammerbravt, og ikke havde andet at give sig til, end at småsludre med Bob, fordi hendes veninde var lettere optaget af Bobs kammerat.

Det stod dog hurtigt klart, at kvinden genkendte Bob fra hans tidligere liv på Dating.dk. Hun havde ligefrem engang skrevet til Bob, og påstod at Bob havde svaret hende arrogant. Det ligner nu ikke Bob, så snakken gik. Tænk engang, denne smukke kvinde stod lige der, og fortalte Bob, at han var lækker, intelligent og sjov, 3 ting de fleste vel nok ville mene var forholdsvist pæne komplimenter, og sandsynligvis ikke de værste tillægsord at få påhæftet sig. DET måtte da få Bob ind i kampen. Nope, ikke spor. Det lykkedes for Bob at fastholde billedet inde i sit hoved af at denne kvinde naturligvis ingen interesse havde i Bob, selvom det vel næppe bliver meget mere tydeligt.

Selv efter flere timers dans, ind imellem ligefrem tæt, lykkedes det for Bob at være i tvivl, og da den stakkels pige endelig gav op, og mente hun ville hjem (både kammerat og veninde var for længst smuttet og vi var efterladt alene i byen, endnu et signal der da godt kunne tolkes i retning af, at Bob ikke var en totalt katastrofe at være sammen med) sagde Bob pænt tak for en sjov aften, efterlod skønheden i en taxakø, og kørte hjem. Uden at have spurgt efter telefonnummer, uden at have lavet nogen form for tilnærmelser, og, frem for alt, uden at have vist den mindste interesse.

Begrundelse, altså udover at Bob er en uheldig blanding af tøsedreng og alt for analyserende: Hun var ikke rigtigt noget for Bob i det lange løb.

Så er det jo, når man vågner alene, at man tænker på, om det nu ikke kunne være ligegyldigt at det ikke var en kommende livsledsager, hvis det nu var, og det VED vi jo ikke, men lad os for argumentationens skyld antage at det var, at denne smukke, velskabte blonde kvinde bare gerne ville have haft muligheden for en enkelt gang at vågne op i Bobs selskab, efter en nat med "et vist indhold af fysisk berøring". De fleste andre mænd havde nok som minimum forhørt sig om chancerne, især hvis der ikke ligefrem var en overflod af villige kvinder som blot ventede på at blive hidkaldt til tjeneste som sengekammerat. Men ikke Bob, næ nej, Bob er nemlig......selv ude om det.

Det giver jo anledning til en del selvransagelse.
1. Bob kunne være blevet bøsse, men det er der en del der taler imod, blandt andet den manglende tiltrækning af mænd.

2.Bob kunne også være blevet voksen og følsom, færdig med de små hurtige eventyr. Men hvis det var tilfældet, hvorfor ærger det ham så, at han ikke foretog sig noget?

3. Det kan også være, at Bob er så tappet for selvtillid på den front, uden reelt set at være blevet udsat for en afvisning, eller andet selvtillidsnedbrydende, men blot en forholdsvis lang, selvvalgt, pause fra scoreræset, at han simpelthen bare ikke har det i sig lige for tiden.

Mulighederne er mange. Bob stemmer lidt for en kombination af 2 og 3
For Bob gider jo nemlig ikke alt bøvlet. Bob gider ikke bruge tid på en han ikke føler særligt for, og sådan har han haft det længe. Det er nok et udpræget "voksen" tegn. Når så en sjælden gang lysten melder sig, så har Bob jo helt glemt alt om hvordan man egentlig gør alt det der scorenoget, og så har vi jo problemet.

Åååhhh...de har det fandeme let i Afrika ;-)

Bob - Næppe en scoretrold :-D