Jeg skal jo på date i aften... Og er hamrende nervøs.
Jeg ved godt at det som regel er et godt tegn at være nervøs... Ihvertfald fordi vi her altså taler om første date...
Men alligevel.. Hvorfor skal man være så forbandet nervøs? Jeg frygter pinlig tavshed mere end noget andet! Jeg frygter også at dumme mig.
Snuble ind af døren, få hosteanfald, spilde maden, eller hvad jeg ellers kan komme på af pinlige ting.

Endnu mere frygter jeg i aften fordi jeg har hørt en masse ting om ham jeg skal ud med.. Ikke som sådan negative ting - overhovedet ikke. Han skulle faktisk være en sød fyr. Men derimod har jeg fået af vide at han er meget meget stille...
Arg! Pinlig tavshed forventes...

Selv om jeg snakker meget (nogen gange FOR meget) er der alligevel grænser for hvor længe jeg kan tale med mig selv... :S
Måske jeg burde forberede en masse spørgsmål jeg kan stille ham og derved presse ham til at tale... ?

Der er også det sædvanlige problem med dates... Hvorfor skal man altid ud og spise??!! Jeg fatter det virkelig ikke...
Jeg hader virkelig at spise foran fyre - ihvertfald fyre jeg gerne vil have ser mig sådan lidt prinsesse agtigt.. Og jeg er virkelig ikke en prinsesse når jeg spiser!! :D
Det resulterer som regel i at jeg bestiller et eller andet jeg mener jeg kan overskue (gerne noget der virker lidt stilet) og så sidder og stikker lidt i det... Også fordi det jo er mig der snakker.. Så kan jeg vel dårligt bruge tid på at skovle indenbords, vel?!

Og så kommer det andet problem... Som måske i virkeligheden ikke er så stort idag eftersom det er hverdag og han skal på arbejde i morgen..
Men.. hvad skal vi drikke?? Jeg kan virkelig ikke fordrage rødvin - jeg kan simpelthen ikke få det ned, under nogen omstændigheder...
Hvidvin bryder jeg mig egentlig heller ikke ret meget om, men kan godt drikke det hvis det endelig skal være. (gjorde jeg jo på min sidste date - og overlevede...)
Øl? Tjo... Det kan jeg da godt drikke. Ikke fordi jeg nyder det, men okay. Det er jo nok det det ender med.. Jeg kan jo dårligt bede om en flaske vodka til maden vel?! :D

Og hvad så når vi har spist? Hvad sker der så? Jeg er helt blank... Det er jo næsten for sent at gå i biffen når det som førnævnt er hverdag... Og jeg drikker ikke kaffe, så den mulighed er også lidt væk... Måske varm kakao?! Ikke synderligt romantisk?
Og jeg tør slet ikke tænke på at kysse ham!!
Men jeg har jo tænkt på det, og det siger sig selv at han også har tænkt på det... Men.. hvordan... og hvor... og hvornår?!
HJÆLP!
Kan man ikke bare lade som om at denne dag er overstået?!

Men det allerværste af det hele er lige det øjeblik hvor man skal mødes.
Tænk hvis jeg ikke kan genkende ham? (Puha godt det ikke er en blinddate... Selv om jeg var pænt wasted i lørdags.. Men havde jo mødt ham inden jeg drak, ret meget...)
Hvad hvis han ikke kan genkende MIG?!
Piv! Hvad gør jeg så? Skynder mig at stikke af?
Giver jeg ham hånden? Eller et kram? Arrrrrgggg!

Kan han ikke bare aflyse... Nej... Heller ikke... Jeg ved ikke hvad jeg vil - måtte bare ud med mine frustrationer...

Det skal nok gå galt... :)