Mens jeg drikker koldt vand og spiser noget saltet, vil jeg fortælle lidt om vor weekend, hvor vi var til familiefest i Skjern,. Familiefesten, som min lillebror og hans kone havde arrangeret i år, er en fest, hvor vi søskende med hver vor familie mødes til hygge og ren afslapning fra lørdag eftermiddag til søndag middag. Det er altid den første weekend i august og store, som små glæder sig i lang tid, til atter at skulle mødes. I år var vi 35 familiemedlemmer og da der var ret mange nye med, præsenterede vi os for hinanden under middagen. Det kom der meget sjov ud af. Derudover var der andre festlige indslag under middagen.
Som sagt afsluttede vi søndag formiddag med brunch. Det passede med at vi på hjemvejen kunne aflevere Anne på efterskolen, hvor hun netop skulle starte i går. Samtidig begyndte Annes kusine også på sin efterskole, så det var to forventningsfulde piger, der var blandt os.
Vi nåede frem til skolen og det myldrede med unge mennesker og forældre og med bagage, tasker, cykler og andet pakkenellike. Indkvartering på værelserne, velkomsttale ved forstanderen og præsentation af lærerne, dejlig kaffebord og så videre. Tilbage på værelset tog vi afsked med vor datter, som syntes at nu måtte vi godt fordufte hjemad.
Eleverne må ikke have deres mobiltelefon den første måned, så de måtte pænt aflevere til deres ophav at bringe med hjem. Jeg venter spændt på, at snakke med Anne, men jeg holder mig lidt i skindet og har bestemt mig for, at skrive et brev til hende i stedet og så ringe sidst på ugen for at aftale hjemmeweekend, hvis hun da ikke har ringet hjem inden. Det er så spændende for eleverne om der er brev, når posten bliver omdelt ved middagsbordet. Sådan husker jeg det fra min egen efterskoleophold.
Det er tomt herhjemme. Det var mærkeligt at stå op i morges og have hele huset for mig selv. Det er underligt, at hverdagen pludselig er mere fri. Jeg kan gøre, hvad jeg vil, uden at skulle tænke på at lægge eller give besked først. Det er en omstilling, at der lige pludselig ikke er børn at tage vare for mere i dagligdagen. For Annes far og jeg er det underligt tomt herhjemme, men for Sille – Annes hund er det snart værre. Den kan slet ikke forstå, hvor hun er henne, så gensynsglæden mellem dem bliver stor, når hun kommer hjem på weekend.
Jeg er rigtig glad for, at det var muligt at sende Anne på efterskole og at hun selv gerne ville. Det er så godt til de unge mennesker at komme ud blandt andre jævnaldrende og stille og roligt modnes fra barn til voksen. Det er godt for dem at lære, at indordne sig, så det er tåleligt for alle og de har godt af at komme hjemmefra mors skørter og blive mere selvstændig. Vi har også vor fulde tillid til skolen og dens lærere, at de vil gøre alt for, at det bliver godt. Vi kunne med sindsro efterlade vor datter på skolen i går. Hun står forhåbentligt foran et år med mange forskellige oplevelser - såvel lærerige som sjove og meningsfyldte oplevelser.
Nu vil gemalen og jeg have noget aftensmad. Der skal kun dækkes til to i dag.
Til slut: Kan I holde varmen?
Hyggehejsa fra Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.