Jeg er forelsket!!!
Big time, det er da helt vildt. Jeg som troede at Knud var noget særligt er stødt ind i en som fuldstændig har slået benene væk under mig.
Han må være manden for mig, ellers ville jeg ikke føle sådan her.
Jeg har kun kendt ham i 14 dage, det er jo ingen tid, men sikke 14 dage. De har været meget intense, fyldt at følelser, uudtalte ord og afsavn. Han tænder mig både mentalt, fysisk og alt det andet. Han bejler så meget til min nysgerrighed og jeg har lyst til at tilbringe al min tid med ham. Han giver mig den skønneste følelse indeni og han får mig til at føle mig som noget ganske særligt.
Og gu er jeg det. Jeg har vagt hans interesse og så må jeg være noget ganske særligt.
Det er første gang jeg er blevet ramt så meget og så hurtigt.
Da jeg så ham første gang vidste jeg at der var noget særligt ved ham og det skræmte mig ret meget. Synes ikke jeg var parat og vidste heller ikke hvad jeg skulle være parat til, men heldigvis tog han initiativ og han er jo bare manden....
Min tidligere kæreste har jeg bibeholdt kontakten med efter at vort forhold sluttede, men nu er det forbi. Jeg kan ikke have ham i mit liv mere. Det lyder måske kynisk, men han var engang min bedste ven og fortrolige og jeg har ikke lyst til at skulle skjule noget for ham og det her skal han ikke involveres i...så i dag skrev jeg en mail til ham og fortalte at nu er det helt slut......først blev jeg lidt sentimental, men nu er jeg lettet. Det var jo det eneste rigtige at gøre for os alle. Nu kan vi begge komme videre eller det er jeg jo allerede...
For jeg har mødt manden.......