Dagene går bare.
Med 4 unger i huset er der altid noget at se til, men jeg elsker det. Jeg elsker mit liv med alle dens opgaver og forventninger. Men nogen gange kunne jeg godt tænke mig lidt frihed. Bare lige et par timer alene med min mand. Eller tid til at hygge med vennerne en aften uden at skulle tænke på at nu skal barn nummer 1 hentes i hallen og barn nummer 4 skal i seng og hvor var det lige nummer 3 tog hen?
At multitaske er en del af hverdagen. At huske hvem der skal til spejder og hvem der skal til badminton og ikke mindst hvornår. Samtidig skal der købes gaver til diverse fødselsdage og når så barn nummer tre ringer og spørger om hun må lege med en veninde, så forventer hun svar NU og ikke først når min hjerne er kommet op i omdrejninger og jeg har fået kodet ind hvad der skal tages hensyn til.
Jeg hørte i tv den anden dag at børnefamilier har travlt og det har vi også, men hvis ikke vi kunne lide det, så gearede vi vel ned? Jeg behøver vel ikke at være tilskuer til alle sønnens fodboldkampe og hvem siger jeg skal køre barn nummer tre til spejder. Måske burde de også geare ned, de kære unger. De har så travlt med deres liv, at de sjældent har tid til at nyde det. Mandag og onsdag er der fodbold, badminton er tirsdag og torsdag og fredag aften skal vi sørme hygge. Hvor mon de har det fra?
Jeg vil gerne være der for dem alle -. gerne hele tiden.
Og jeg tror jeg har prioriteret rigtigt. At sørge for mad til dem hver dag og være deltagende i de ting de lige nu finder interessante. Så er rengøringen nogen gange ligegyldig, bare vi alle har det godt -og det har vi jo.
Travlt, men godt