Jeg er ramt i dag, lige nu.
For søren hvor kan livet bare tage nogle svære drejninger ind imellem.
Jeg ved det jo godt. Jeg kan alle de rigtige ord. Ved at jeg skal se fremad og ikke dvæle ved det der er sket. Jeg ved at jeg skal stole på og lade tvivlen komme ham til gode, men lige i dag - lige nu er det lidt svært. Jeg har ingen forklaring på hvorfor det rammer i dag.
Jeg har været overraskende cool i alt det her. Ikke skældt voldsomt ud eller råbt helt vildt. Jeg har bare reageret, spurgt og krævet forklaring. At det er sket må jeg jo takle og det har jeg gjort og gør jeg overraskende godt. Bortset fra i dag.
Men det der nager mig er løgnen,
Jeg er mere værd end det. Jeg skal ikke lyves for. Jeg er sgu mere værd!
Og med løgnen kommer tvivlen. For hvis han lyver en gang, gør han det så igen? Og kan det ske igen eller kan jeg stole på ham?
Jeg hader at være mistroisk, hader de tanker løgnen har ført med sig. For jeg er normalt et positivt menneske med stor tiltro til alle. Jeg kan næsten altid finde noget positivt i alle og nu er jeg bare ramt....