Kan det passe jeg føler mig lidt som et serviceorgan for tiden?

Godt nok er jeg på barsel og har masser af tid. Sådan burde det ihvertfald være, men jeg synes tiden flyver afsted.
Når vækkeuret ringer om morgenen, så er det med at komme op inden man igen falder hen i dyb søvn.
Kaffen skal sættes over og der skal smøres madpakker. Alt efter hvor mange vi er i huset og hvor mange der skal ud af døren, så det er lige fra 4-20 madder.
Det er jo ikke bare at smøre madderne, så skal de have lidt spændende med ved siden af, som frugtstang, ostehaps eller frikadelle.
Og så er det slut..
Eller det vil sige nej, der skal også smøres formiddagsmad og gerne hjemmebagte boller med diverse fyld.
Ungerne skal op og den lille skal helst ikke vågne for så får jeg ikke meget lavet.
Hvis ikke kæresten er kommet op, så skal han vækkes og ungerne skal holdes i gang, så de får tøj på og kommer ud med deres tasker.
Morgenmaden findes frem og alt imens jeg gør det sidste af madpakkerne klar, forsøger jeg at snakke lidt med børnene og ikke mindst holde dem i gang med at spise, så vi ikke bliver bagud.
Så skal tænderne børstes og håret sættes. Med lidt held sover Iben stadig, så jeg har begge arme fri.
Og så er det ellers kys kys og ud af døren.
Bagefter, når de alle er gået og huset bliver stille, så kigger jeg lidt på kaos........
Der står opvask på hele bordet, spisebordet er fyldt med krummer og mælkeklatter. Stolene er ikke sat ind. I gangen flyder børnenes hjemmesko over det hele og der er sørme lys på begge børneværelser.
Nå ja og vasketøjskurven er fuld.
Nu da jeg har tid til at sidde, så er min kaffe kold og Iben vågner.
Så går formiddagen med at nusse om hende, amme og ordne vasketøj. Når hun tager en lille lur, kan jeg lige vaske op og så vupti er dagen gået.
Nu er klokken 15.30 Ungerne leger. Iben sover og jeg har taget et pusterum på fyldepennen.
Vasketøjet hænger til tørre, men det tørre er godt nok lagt sammen, men mangler at blive lagt på plads.
Nu vil jeg gå ud og vaske op efter morgenmaden, tørre bordet af og hælde min kolde kaffe ud.
Jeg burde egentlig bage boller til i morgen, men hvis nu Iben vågner så kan jeg ikke stå der med fingrene begravet i dej.
Jeg må vist starte med at vaske op og så se hvad energien rækker til.

Men til trods for alt det her, så nyder jeg det. Jeg nyder at have alle ungerne omkring mig, at lave mad til min familie, at nusse om den lille og ikke mindst at være sammen med min kæreste.

Jeg ville bare ønske jeg havde lidt mere tid til det hele