Så sidder jeg igen og overvejer at kaste Thomas på porten. Sådan burde det jo ikke være, vel? Jeg burde mene han var manden jeg skulle giftes med - og mit hjerte skulle gøre ondt bare ved tanken om at vi ikke skulle være sammen mere...

Mit hjerte gør også lidt ondt ved tanken. Er jo blevet vild med ham nu. Sådan rigtigt. Dybt...

Men, hvis jeg er helt helt ærlig - kan jeg godt se at han ikke er manden for mig. Ikke endnu. Måske bliver han det om et par år - men så er det jeg har gang i vel i virkeligheden lidt tidsspilde.

Jeg er vil ikke have en kæreste
der svarer;
" Jeg skal ud og lave pu-ha" når man spørger hvor han er på vej hen!

Jeg vil ikke have en kæreste
som har sådan et stort behov for at være stodder stiv at hver eneste fredag & lørdag går med at tage på det lokale sted og tylle øl ned af sig selv til han ikke kan andet end at ringe op og mumle; "Jehg elsher deg,shat" klokken bæ om natten.

Jeg vil ikke have en kæreste,
der sidst han åbnede en bog, sad og stavede sig igennem peter pedal da han var 7! Og som ikke en eneste gang har spurgt om han må læse noget af det jeg bruger mellem 2 og 3 timer på at skrive hver dag.

Jeg vil ikke have en kæreste
der er så røv kedelig at han tror en hyggelig aften er at sidde i hver sin sofa og se film, uden at sige et ord til hinanden. Selvom jeg har bygget rede på gulvet med 7 tæpper, puder, sodavand og slik ved siden af.

Jeg vil ikke have en kæreste
der har sit liv styret så meget af penge, at han tager på arbejde hver fucking eneste gang de ringer efter ham - selvom vi havde en aftale om at lave noget sammen.

Jeg vil ikke have en kæreste
der tror mit liv er så tomt at jeg gider bruge min søndag på at passe ham, mens han har tømmermænd og alligevel bare ligger og skiftevis gaber og tager sig i skridtet - mens han bøvser og fiser som om det ikke gjorde noget...

Men, hvis jeg ikke vil have sådan en kæreste - hvorfor savner jeg ham så allerede? Jeg så ham jo i morges da han kørte mig på arbejde.. som han gør hver morgen...