Sur…sur…SUR!

Det er da også typisk. Her går jeg og skal acceptere at skulle flytte fra dette kvarter også blomstrer det sgu lige op i fjæset på mig. Hvorfor kan alle de negative ting ikke blive ekstra synlige på dage som disse?

Nej, sådan er det det vel aldrig. Alle ting virker ligefrem specielt dejlige lige i dag…ja lige i dag hvor jeg har så meget brug for ALLE tegn til at fortælle mig, at dette ikke er min verdens undergang.
Så caféerne bugner af smilende gutter, alle lyskryds lyser grønt lige som jeg kommer cyklende gennem dem, grønthandleren tog i mod ordre fra fortovet af så jeg ikke behøvedes at stille cyklen, alle i baggården var vildt venlige og snaksaglige, ingen ventetid på hverken apo –eller bibliotek og sollyset faldt helt rigtig gennem mine krystaller i vinduet….HOV….YES DER VAR DEN!!! Der var en fugl som sked på min sadel og jeg kørte over en masse glasskår der med garanti kommer til at koste endnu en lapning. Jeg vidste der var noget.

På den anden side er det vist noget med, at det bringer lykke at blive skidt på og jeg ved nu ikke hvor brugbar en flad cykel er klokken 07 i morgen tidlig. I det hele taget er fuglelort og glasskår vel lige så udbredt andre steder.

Jeg må vel bare acceptere tingene som de er. ”Jamen hvem siger at du ikke finder en ny lejlighed i samme område?” DET SIGER JEG…hellere pessimist end optimist og helt ærlig vil det også være meget meget usandsynligt eftersom jeg ikke kender så mange som kender nogen der kender nogen som har hørt om nogen der kender nogen!!!

Nå! ”Projekt bag-grovbrød” venter på mig. Måske kan det gøre lidt ved mit surmuleri?