Jeg sidder her med tankerne vendt tilbage til en fortrinlig weekend i gode venners samvær. For mig bliver Fyldepennetræffet noget unikt, mødet med gamle og nye pennevennner og hver især var I parate til en hyggesnak eller mere saglig kommunikation. Vi følte os alle på samme boldgade og trivedes og voksede i hinandens selskab. Mange steder har vi en rolle, men her kunne vi være os selv.

Der var Forfatterhjørnet, hvor Joan på en dejlig og god måde fik puttet lidt skriveteknik ind i hovedet på os. Samme sted styrede Kåemer holdet, da der var oplæsning af tekster med gode diskussioner bagefter.

I Debatcafeen regerede Wivian med sikker hånd. Ikke kun debatterne blev serveret og fordøjet - enten oplæg fra deltagerne eller trukket op af Wivians hat. Hun havde også altid kaffe og the på kanden, kølige læskedrikke i skabet og bjerge af frugt. Åh , hvor dejligt at komme i cafeen og få noget til tænkeren eller ganen.

Carlo tog sig af køkkenregionerne, hvilket han klarede til UG med kryds og bolle. På sin rolige og sikre facon, fik han serveret det ene lækre måltid efter det andet. Var der deltagere, der gik sultne fra træffet, var det absolut deres egen skyld. Så vidt jeg observerede, spiste vi alle så meget, at vi næsten ikke kunne rokke med ørerne.

Peter lagde sommerhus til og sammen med sin søde Wildrose havde han haft travlt med at skabe sin grund om til det sande Paradis.
Intet manglede - der var Vandland med pool og udendørs naturbrusebadsted med indlagt varmt vand.
På et køligt sted inde i skoven lå Oasen - en perle med hængekøje og bænke og borde. Lå man i hængekøjen, var der fuldt udsyn til en herlig blå himmel og dermed adgang til ren afslapning og antistress.
I gården var der opstillet et dejligt udekøkken med vask og rindende vand og sågar også en opvaskemaskine, så ingen skulle stå med den trælse opvask.
Ja - alt i alt - rammerne var perfekte - myrer og andet utøj holdt sig i ave og fra træerne lød der fuglesang næsten hele døgnet rundt.

Wildrose var der som den perfekte og omsorgsfulde værtinde. På sin søde og stille facon var hun overalt og sørgede for at alle havde det godt. Intet måtte mangle og intet glippede - søde Karen - du var suveræn og havde en finger på hvert øje og et par stykker i nakken.

Ja - der var endda fødselsdag - Kylle havde fødselsdag og takket være at hun havde været sød hele det forgangne år, fik vi det herligste vejr til træffet. For at være helt sikker på dejligt vejr, havde vi dog kalkuleret med både søbebobler og baglæns kolbøtter.

Hvilket fryd at stå op søndag morgen og se pennevennerne sidde bænket omkring bordet under pavillionens tag. Jeg oplevede, hvordan det emmede af varme og positiv og kærlig medmenneskelighed. Da dukkede lidt vemod også op ved tanken om, at det hele var ved at få en ende og at der om lidt ville blive stille.

Afskedens time kom - knus og klem og løfter om et på gensyn. Hver især drog vi hjemad igen - i alle retninger. Fyldepennetræffet var forbi, men venskabet, der opstod i dagene, vil fortsætte på Pennen i debatterne, dagbøgerne, i de publicerede tekster og i internt brevsystem.

Fyldepennetræffet - det 5. for mit vedkommende er nu gået over i historien til de andre fire træf. Jeg kan og vil ikke udtrykke hvilket der var bedst men inde i mig selv ved jeg, at de hver især har givet mig indtryk og styrke til at være Nellemor, fortsætte på Pennen og opdage at jeg har dejige venner der.

TUSIND, TUSIND TAK FOR DET.

Hyggehejsa og mange knus fra Carlo og Nellemor.