Når man nu alligevel sidder hjemme på en ganske normal, lidt grå torsdag, så har man tid til at tjekke sin postkasse allerede når postmand Per, (nå nej, det er ham fra Tv, vores hedder John) kommer. :)
Selvom jeg ikke ligefrem er stolt af min egen hjemmegående tilværelse, så fik jeg faktisk mig selv til at sidde ude i vindueskarmen lige fra jeg stod op (kl. 10 ! yir, jeg kan sove længe) til han kom med posten kl. halv tolv.

Jeg plejede at sidde meget i viduet engang, men nu har jo ikke været rigtig hjemme i flere måneder (omkring 15 måneder), så jeg har ikke rigtig haft tid.

Jeg sad ellers og nød lidt musik fra Nik & Jay :p mens jeg fik tvunget mig selv til at have appetit til morgenmaden, en lille skål cornflakes, en ristet bolle og et lille glas juice blev det til.
Da John så kom med posten, rendte jeg ud i gangen, greb min jakke og gik ud til postkassen. Det er fordelen ved at bo i et villakvarter, der er absolut ingen andre mennesker hjemme midt på dagen, så jeg havde bare ben og min jakke er ikke forfærdelig lang, men hvad gør dog det, når kvarteret nu er helt øde?!

Jeg fik sorteret de sædvanlige gratis aviser og julekataloger fra, og så sad jeg tilbage med to breve, et fra banken, som jeg undlod at åbne, men også det jeg havde ventet på - en stor hvis konvolut fra højskolen.

Jeg er en lille smule skuffet over infholdet, jeg havde læst det meste inde på deres hjemmeside, det var en beskrivelse af fagene. Det jeg mangler lidt, er en beskrivelse af alt det sociale!
De optager elever fra andre EU lande, og jeg vil smadder gerne forbedre mit engelsk, så jeg regner med at få en bred omgangskreds, ikke kun fra Danmark, men alle mulige EU lande.

Når jeg nu ikke kunne bo i USA, så må udlandet og deres kultuer jo komme til mig! Det er herligt, at jeg har fundet en måde, hvor jeg kan komme væk hjemmefra, træne mit engelsk og lege med folk fra fremmede lande.
Selvfølgelig er det ærgeligt, at de kun optager elever fra EU, da jeg var i USA mødte jeg jo unge fra Sydamerika, Asien og hele Europa, men jeg skal skam nok overleve.

Man kan vælge at bo i deres internationale hus, hvor alting foregår på engelsk, det har jeg tænkt mig at vælge. Så skal jeg bare lige beslutte om jeg vil bo på enkelt eller dobbeltværelse. Det kommer vel lidt an på om de gør noget for at man passer bare lidt sammen med den man kommer til at bo med.

På efterskolen boede jeg først sammen med en pige, der led af en spiseforstyrelse, var meget afkraftet og sov det meste af døgnet, det resulterede i, at jeg om aftenen måtte side i halvmørke og være meget stille.
Men pigen jeg boede sammen med, blev så syg, at hun kom direkte på hospitalet, så jeg fik en ny værelseskammerat - og vi havde det simpelthed hylende morsomt!

Da jeg boede i USA, boede jeg først sammen med en pige fra Schweitz og bagefter en fra Korea, dem havde jeg ikke så meget tid med, men det var jo også mens vi var på camp med 600 andre udvekslingsstudenter.

Ude hos min første værtsfamilie boede jeg sammen med deres teenagedatter. Vi havde ikke noget mod hinanden, men jeg havde det svært med hendes måde at opfører sig på. Hun var fuldkommen afhængig af Messenger og Myspace, så hun sad med sin computer foran øjnene hele dagen lang. Desuden blev hun tiret af sine forældre, og det resulterede tit i, at hun låste sig inde på vores værelse i flere timer og græd.. Hmmm!

Jeg har umidbart lyst til at prøve krafter med at bo på dobbeltværelse, for det kan bare være umådeligt hyggeligt. Men jeg tænker for meget i efterskole baner, jeg overvejer jo, at det ikke er fedt at bo alene i lektier timer og om aftenen, når man ikke må være på hinandens værelser, men højskoler er jo 100 gange mere frie end efterskoler, så man kan garanteret tumle rundt på hvem som helst værelse hele døgnet.

Derfor gør det jo heller ikke noget at bo alene, for så kan man bare have sin dør åben eller man kan vade ind til en anden..
Og hvis man virkelig har brug for privatliv, det havde godt nok aldrig på efterskolen, men så kan man jo lukke døren til sit værelse.

Det skræmmer mig at højskolen kun er fra januar til juni. Det er 24 uger, og da jeg gik på efterskole sluttede året på et splitsekund da vi først var kommet i slutingen af februar.

Mine venner herfra bliver garanteret skuffede over, at jeg rejser fra dem igen. Jeg har bare så travlt med at opleve alt, og det kan ikke lade sig gøre i en forstad...

Nu til noget helt andet. Jeg har fået fingrene i Jesus & Josefine, den gamle julekalender fra 2003. Jeg kan ligeså tydeligt huske, hvordan jeg opførte mig dengang. Specielt en episode hvor mig og to veninder sad og så den før vi tog til fest, drak os stang bacardi og scorede drenge. Så sidder jeg og ser den i dag, det er kun tre år efter - og hvad ser jeg? Små børn i hovedrollerne, og dog? Jeg er selv fra samme årgang som den ene, den anden er årgangen under og den tredje er årgangen over. Hvor skræmmende. Tænk hvad jeg rendte rundt og lavede som barn! ö