Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
9 måneder siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
Det er ikke let
Baru
2 år siden
Rygestop
David Hansen...
8 måneder, 24 dage siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
12 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
håb
Halina Abram...
7 år siden
Jeg bliver her. Jeg har vaeret syg i naesten en uge nu, og jeg har ligget i min seng og sovet og taenkt. Jeg er kommet frem til, at jeg bliver her, for jeg har ikke kaempet nok. Jeg ville aldrig kunne se mig selv i oejnene, hvis jeg tog hjem herfra allerede.

Allerede er maaske endda det forkerte ord. I dag er det faktisk 2 maaneder siden jeg forlod Danmark.
2 maaneder!! Det er da ikke maerkeligt at jeg savner det som en i helvede!

Jeg har besluttet mig for, at mit eventyr ikke er slut endnu, fordi det slet ikke er begyndt! Jeg har stadigvaek ikke moedt de mennesker, som skal goere mit eventyr eventyrligt! Jeg snakker med mange mennesker herovre, det goer jeg virkelig, men jeg har endnu ikke moedt nogle, der er ligesaa god damn skoere, som jeg er!

Jo, maaske har jeg! Tvillingerne Alison og Annie er fandme i orden, men de gaar desvaerre paa privet skolen Ryken i stedet for min high school - saa dem ser jeg ikke saa tit..

Jeg er klar til at kaempe eller det bliver jeg i hvert fald efter weekenden. Det er ok, at jeg savner Danmark, det skal jeg, men jeg kan ikke tage hjem nu.. Saa fantastisk er mit reele liv i Danmark sQ heller ikke. Jeg har vaeret vaek fra det i over 1 aar nu (jeg taeller min efterskole med), og jeg savner det, men jeg har svaert ved at saette ord paa hvad det er jeg mangler!

Taarene loeb i dag, jeg laa og taenkte paa at tage hjem. Men paa et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg hellere vil komme hjem med en sejr paa stoerrelse med USA i aermet, end et forgraedt ansigt og en slukket livsgnist..

Mht. familien saa har jeg ikke saa mange andre valgmuligheder lige nu. Det er i hvert fald ikke nu jeg skal bruge min energi paa at kaempe med dem, nu gaelder det min glaede for at vaere her..

Jeg ved ikke om jeg klarer det, det ved jeg virkelig ikke. Der er allerede gaaet 2 maaneder, og jeg er ikke faldet til endnu, paa den anden side saa er jeg heller ikke faldet helt ned og har slaaet mig endnu..

Hvorfor skulle man falde, naar man er saa skrap til at gaa??

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg bliver er publiceret 22/09-2006 02:14 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.