18 år siden

This and that

Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
Molly og X
Enantiodrom
4 måneder, 16 dage siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
12 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
9 måneder, 28 dage siden
7
Halina Abram...
7 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
9 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Vågner alligevel op kl 08 selvom jeg ragede rundt til kl 03.

Det var skide hyggeligt. LM kom herhjem og spiste. Hun cyklede først hjem over halv et. Vi havde bare ligget på sofaen i hver sin ende og sludret. Op til flere gange var vi begge ved at falde i søvn mens den anden snakkede…hehe den gode lytter ik?

Det er utroligt med hende. Jeg føler stadig lige jeg har mødt hende. Husker hende så tydeligt den første gange på kontoret hvor vi skulle arbejde sammen på kontor da jeg havde den der frivillige rådgivningstjans. Hun var lige startet på psykologistudiet og jeg gik stadig rundt i min forvirring over hvad jeg skulle læse.

Her sidder hun så, nærmest lige overfor at skulle i gang med hendes speciale og jeg…er først lige gået i gang med at studere.

Vi har altid kunne snakke om alting. Faktisk har vores samtaler altid fungeret sådan, at vi har taget ugen der er gået og talt om vores dage – gode som dårlige. Meeeget analytisk!

Men hvad fik mig til IKKE at fortælle hende at jeg er gravid? Det var min mening. Flere gange var jeg lige ved ”nu siger jeg så noget som du sikkert falder bagover over!” men det skete aldrig. Hvorfor sagde jeg ikke noget? Er jeg bange for fordømmelse? Jeg har jo ingen mødt hos dem jeg har talt med det om, tværtimod!

Det går jo ikke. Før eller siden vil hun jo lige som selv opdage det. Ok næste gang fortæller jeg hende det.

Jeg slipper nu den medicin jeg har taget i et års tid. Jeg begynder så på et andet som der foreligger mange flere undersøgelser for. Hmmm, håber sgu det vil gå smertefrit. Føler mig mere samlet og generelt mere stærk inde i hovedet, så jeg er ved godt mod.

Studiet stresser mig allerede. Måske fordi det hele er en smule mere end jeg kan gabe over nu hvor jeg er ved at formere mig. Der er vildt mange undervisningstimer nu hvor specialet er valgt men jeg må finde min rytme. Arhhh er sgu også så skide usikker overfor ”de andre”. Føler mig som en alien når jeg ikke flagrende hopper med på Sunset i pauserne og ikke fører trop for torsdags-fredags-bajere.

JEG SKAL LÆRE AT SLAPPE AF siger de kloge og de har ret. Jeg farer rundt og siger ja til vagter jeg ikke kan overkomme. Feks i morgen står jeg overfor en led dag på 8 til 9 timers arbejde.

Jeg slapper lige lidt

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget This and that er publiceret 23/09-2006 09:49 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.