Neeej hvor er jeg træt i mit lille hoved ;-)

Jeg har spekuleret ( nej undskyld - analyseret ) meget i de sidste dage. Jeg kastede selv bolden op til en forsoning imellem Claus og hans far, og viste også godt at jeg ville blive en del af det, men puha..

Jeg havde en lang snak med Claus i går, da jeg havde mest lyst til at ” lade dem sejle i deres egen sø ”. Jeg har gennem årene været ked af at jeg har følt, at de tydelig har taget af stand fra mig og mine, og at de ikke har vist interesse for at lære os at kende. Det har gjort ondt – ikke at være god nok !!
Jeg sagde til dem i løbet af aften hvor de var her ude at spise, at grunden til at vi ikke har været særlig ” besøgende ” har været, at vi har følt at når de kom var det pligt besøg, og den halve time de brugte på at drikke en kop te/kaffe var det samme som – SÅ HAVDE DE VÆRET DER !!

Der var heller ingen undskyldninger eller bortforklaringer da jeg fremlagde vores fornemmelser, andet end - vi var jo heller ikke var kommet forbi dem, når vi alligevel var på Sjælland !!

Jeg har det bedst med at kommet et sted hvor jeg føler at der er mere hjerterum, end hulrum !! Og hvor man føler sig respekteret for den man er, og behøver at tage en maske på.

Vi skal igennem mange bakker og dale før vi kan slå en streg og starte forfra. Men for Claus og specielt drengenes skyld – så håber jeg at det er det værd !!

Min søster og svoger kom i fredags. Hun blev meget ked af at høre om de problemer der havde været omkring ” påhænget ”, og samtidig gal over - at kvindemennesket ikke forstår !! Jeg inviterede vores far her ud og spise om aftenen.
Min far ryster på lidt hænderne, men det er en del af bivirkningerne af hans medicin. Da min søster gav ham et knus kunne hun mærke, at hele hans krop rystede. Det har været utrolig hårdt ved ham.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han fortalte min søster om det der var sket, og så sagde – ja og da påhænget ikke ville lade flaskerne være, så skruede Claus lige sergent stemmen på ;-)
Da han kørte mig hjem i fredags, havde jeg skrevet en seddel og hængt på døren hvorpå der stod, at min far ikke ville betale en evt. låsesmed. Vinden havde senere taget den, så den lå på kældertrappen. Min far havde så sat den fast med gaffetape, for at være sikker på at den ikke røg af igen.

Påhænget ringede både torsdag og fredag og krævede sin ret til at være på adr. da det havde politiet sagt at hun måtte. Den sidste gang hun ringede sagde min far, at hvis hun kom igen, så ringende han efter hans datter og svigersøn….Han har ikke hørt fra hende siden ;-) Hr. og fru udsmider… Hmm

Jeg har det utrolig dårlig med at skulle tænke og behandle et andet menneske som påhænget. Hun har brug for hjælp, men hver gang hun får hjælp og man vender hende ryggen, så er hun på den igen. Jeg kan godt forstå den magtesløshed og opgiveenhed jeg har oplevet ved hendes mor, søskende og datter – at være vidne og del i sådan et liv, er hårdt. Min far har kun oplevet en brøkdel af det de har været igennem…

Det er lidt absurd.. Kvinden som jeg havde med til Vejle i torsdags kæmper for livet, og kvinden ( påhænget ) som ringede under turen, gør alt for at ødelægge sit eget !!

På fredag er det den første, og så har hun ingen ” ret ” til at komme igen. Jeg tror at min far tæller minutterne til at han er ” fri ” igen.

Påskeferien er forbi og vi skal køre André ned på gården i eftermiddag. Selv om der har det har været en hektisk uge med gæster og uro, så har det gået fantastisk godt.
Jeg var ellers bekymret da hans kontakt pædagog havde givet udtryk for, at havde sovet meget dårlig i den sidste stykke tid, og de havde overvejet at søge læge med ham.
Da han kom hjem på påskeferie, havde han en seddel med hvorpå der var forklaret at der var nogle ændringer på stedet, men at det ikke ville påvirke børnene.
Jeg er ikke i tvivl om at han har kunne fornemme div problemstillinger som har været, og det er dem som han har reageret på. Han har sovet trygt og igennem hver nat her hjemme.

I morgen er det VORES helligdag. Ingen gæster, ingen børn, ingen forpligtelser udover arbejde. Vi vil puste ud og nyde hinandens selskab, og bare være os ;-) Inden vi atter bliver invaderet på onsdag. Denne gang er det min søde svigermor og hendes engelske ven, som kommer på gennemrejse fra onsdag til torsdag.

Jeg tror at jeg vil vie pladsen for en ung mand som gerne vi spille lidt ;-)