Godmorgen kære dagbog

Ja det er stadigvæk tidligt men jeg kunne ikke sove, men sådan er det jo nogen gange.

Mens jeg stadigvæk helt søvndrukken gik ind til computeren og tændte den for at skrive til dig, ja så var der kommet breve, efter oplevelsen igår ja så læste jeg hurtig nogen overskrifter og læste navne og så der ikke var noget fra den samme person, efter at have læst dem må jeg nok sige at for hvert brev jeg læste så begyndte jeg at smile, ja smile det er noget jeg ikke lige frem har gjort i meget lang tid.

Jeg ved godt jeg ikke lige takker jer med et personligt brev allesammen, men jeg skriver det her for at alle skal vide at jeg nu godt ved inderest inde at der er nogen. I skriver allesammen nogen meget positive ting som jeg ihærdigt vil prøve at bruge...

Med hensyn til min såkaldte ven ja så har jeg stadigvæk ikke hørt fra ham, han må virkelig mene jeg har gjort noget slemt siden han ikke reager overhovedet, men det er nok sådan det skal være, det er dælme hårdt at skal accepter at sådan skal det være, personer der har været dybt inde i mit hjerte ja de forsvinder, No wonder folk ikke får lov til at komme særlig langt ind. Det er måske det som folk ikke gidder vente på? Jeg ved det ikke men jeg ved at jeg er træt af at blive såret hele tiden, og jeg ved at det skal have en ende nu!!!

Nok om det, her i weekenden skal jeg se om jeg ikke kan få ordnet den gang færdig som jeg gik i gang med for nogen måender siden, selvfølgelig kan jeg ikke blive helt færdig da min sko hylde og hatte hylde og knageræk ikke kommer før til december, men jeg kan da nogen lunde nå noget...

Måske skriver jeg senere i dag, det vides ikke.

Men inden jeg slutter så skla i have endnu engang tak for de dejlige breve, de varmer mit hjerte utrolig meget, jeg havde slet ikke tænkt på at folk faktisk tænker på mig både når jeg har skrevet og når jeg ikke skriver herinde, det er dejligt at vide.

I betyder noget for mig allesammen, ja også selvom i ikke vil male cyklen orange ;o)

Ha en god lørdag allesammen.

Knuz