21 år siden

snak med chefen - og lidt om juleaften

Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
7 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Juleferie :)
Michala Esch...
15 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Drømme
Salomon
9 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
9 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
12 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
God-alt-for-tidligt-morgen…))
Ja, endnu en af disse her dage, hvor vækkeuret ringede kl. 4, og hvor jeg pænt måtte stå op for at ha’ kørelejlighed her til Tulip – pyt, jeg kan vel sove, når jeg engang bliver gammel..! Men jeg drømmer nu lidt om at kunne ha’ min egen bil – hvor ville det være skønt ikke at være afhængig af andre hele tiden….

Jeg var til medarbejdersamtale med min chef i sidste uge. Inden da havde jeg lavet et langt skriftligt oplæg til det, hvor jeg fortalte, hvordan jeg har det i min hverdag. Jeg forsøgte at beskrive, hvor kaotisk en dag kan være, og hvordan jeg har det med det, når presset bliver for stort. Min chef tog pænt imod mine skrevne ord, og samtalen kom udelukkende til at handle om dette emne…. Jeg havde frygtet, at der ville blive pålagt mig en masse nye opgaver, men sådan blev det heldigvis slet ikke. Jeg ved ikke, om han helt forstod, hvor dårligt jeg kan ha’ det sommetider, men vi snakkede situationen igennem, og forsøgte at finde muligheder for afhjælpning. Der var dog ikke mange guldkorn at finde, men måske er der et par små-opgaver i min hverdag, der kan lægges over på andre, og måske kan jeg få en lille smule hjælp fra en kollega, når det brænder helt på.
Jeg ved ikke hvor meget disse ting vil hjælpe, men det må tiden jo vise – jeg er bare lidt bange for, at jeg måske ikke kan finde ud af at be’ om hjælp, når det er nødvendigt, at jeg netop i selve situationen vil bukke under for presset og igen bare ”banke” mig selv i hovedet med tanker om ikke at være god nok og ikke at kunne slå til i mit job.

Når jeg går hjem i morgen, holder jeg juleferie – det bliver altså skønt. Peter kommer allerede i dag og bliver helt til lille-juleaftensdag, altså tirsdag. Selve juleaften har vi valgt at holde hver for sig og sammen med hver vores børn og vores ex-er. Det var egentlig Lene, der foreslog det for mig for et par måneder siden – hun kunne slet ikke udholde tanken om kun at holde jul med den ene af os, for hvem skulle hun så skuffe..?? Mit forhold til hendes far er jo helt OK nu, så derfor tænkte jeg ”hvorfor ikke?” og talte det lidt igennem med Peter. Også han ønskede naturligvis at holde jul med sine børn, så det var nærliggende at finde ud af, om det også for ham var muligt at holde jul i det gamle hjem – og det var det, så derfor bliver det sådan for os alle sammen.
Jeg er nok ikke i tvivl om, at julenat slet ikke skal være ret gammel, før Peter holder i min indkørsel igen…! Vi holder juledagene sammen – 1. juledag med frokost hos mig, 2. juledag med frihed til hvad vi har lyst til, og 3. og 4. juledag i det nordjyske sammen med Peters venner og familie

Nå, nu er klokken så mange, at kantinen har åbnet, så jeg vil hente mig lidt morgenkaffe og et rundstykke.

Ha’ en rigtig dejlig 18. december derude….
Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget snak med chefen - og lidt om juleaften er publiceret 18/12-2003 06:13 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.