I går var jeg inde og tage en af de dersens stresstests og fik at fik: " Du er stresset. tal med dine nærmeste"...........jo tak!!!
Det var fandme en ringe test.
Og jeg tager den sgu heller ikke for gode varer, men jeg føler mig stresset, bare ikke "den almindelige måde".
At være to skridt bagefetr og ikke se lyset nogen steder, og så at være stresset over at jeg hele tiden kører i det samme herinde.
Bla..bla..bla..ynk..ynk..ynk...
men det er det at komme videre og ikke vide hvad man skal gribe fat i.
så indtil jeg ved det, så vil jeg stadig famle og gentage mig selv.
alt er faktisk gået i stå, selvom vi kører med 200 i timen...baglæns og sidelæns. Nødsporet er proppet med halve undskyldninger og gennemsigtige behov...godstransport uden hjul.
Og jeg knuser alle spejlene og replekserne fra vinduerne, fordi jeg ikke orker.
(orker?? er det ikke noget fra ringenes herre??)
Men at miste sin glæde er faktisk ikke noget at spøge med. Altså ikke ha..haagtigt. Især når ens ironi og sarkasme er stukket af sammen med glæden til Vegas, for at blive gift af en dårlig efterligning af THE KING, dog med en ret autentisk hoftevridning, men hvem kan ikke det???
Nuvel, lysten til flugt er der stadig, i lige så høj grad, men bliver manet til jorden af mine halvkvalte skrig blandet med røgcirkler, i håb om at min far hører mig og vælger at besøge mig.
At prøve at sidde og TRO er faktisk svært, især når man ikke har fået den rigtige brugsvejledning, og den man står med i hånden er skrevet på fransk og japansk, fordi firmaet åbenbart tror at det er det gængse sprog vi taler her i DANMARK!!!!
Det er godt nok, men egentlig en dårlig service, når man tænker over, at der heller ikke er vedlagt en lille mintpastil, som man kan tygge lidt på, mens neuronerne slåsser for at komme først, ligesom de der chokolader der ligger på hotelpuder i film, som indikerer en slags velkommenmåtte til gæsten.
Jeg fik skrveet et langt brev til min healer(ha..ha..JEG har en healer!!)
men har ikke fået snusket mig sammen til at sende det, fordi det er skrevet i timen, hvor vi skulle lære om bordeaux, som faktisk er pissespændende, men hvor ens trang til personlig udskejelser stod først i køen. Så derfor er det sagt! Og at sidde og skrive over fra en kladde hvor man pludselig skal igennem en sekond hand sortering, virker ikkefedt, det er som at skrive en stil hvor man forventer en slags karakter, men det får jeg jo ikke!!!
Men jeg skal!! Hun skal vide det!!
Jeg fandt også ud af noget negativt om min arbejdplads og om hvor lidt man fylder som menneske, hos menensker man tror man fylder meget hos, fordi man synes at mærke at de bryder sig om een, men ligeså snart lugten i bageriet er væk, så er den glemt, og så føles de timer man har brugt på at dele og lytte, fuldstændigt spildt. Jeg er kun een af mange.
Det trister!!
ja, men jeg vandt da en proptrækker....uhh
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
proptrækker er mit navn, et tu??? er publiceret
17/10-2003 12:13 af
Camilla Moe (moe).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.