Alene igen. Bliss. Stilheden slikker mine ører og skvulper omkring mig som et lunkent karbad. Jeg tager en kold tyrker fra samvær med andre mennesker indtil flybilletterne til Toppen indløses på onsdag.
N er taget hjem i dag og har efterladt mig i selskab med god kaffe og Skyatlasset. Fødderne har tilbagelagt mange, mange forelskede kilometer de forgangne dage. Forelskede i byen forstås. Alt fra den flydende kaffeponton på søens plumrede stillestående vand ved broen myldrende fuld af solbrillebeklædte ungdomskloner til røvballegardinernes parade på Saxogade. En storladen is toppet af med mocca og solbærskum. En aftentur på strøget i et veritabelt højvande af asiatiske gøglere og polterabender fra provinsen. En tur i Frederiksberg have i halve timer fortryllet af elefanternes tonstunge jordslåede kroppe. Den ene elefant rockede og dansende til en norsk låt; Lad det swinge, lad det rock'n'roll. Eller det gjorde den inde i mit hovede, måske var den i virkeligheden katatonisk over nyhederne om mennesketatar inde hos tigrene. Dagen før havde vi været på Bakken, Dyrehaven og Mesteren og Lærlingen. Vi mødte Unge Kidd: "Jeg har ikk' lavet penge, jeg har lavet damer". Vi mødte T (karakter i tidligere indlæg); "Jeg har ikk' lavet venner, jeg har lavet penge" - en finaciel tragedie. Øl, vin og faldera. Fashionista N stylede mig med jewellery (engelsk stavning) blandt andet ny ringe-fashion; hvor ringene ikke skubbes helt ned på fingeren, men placeres lige før det midterste fingerled. Blev syg om natten. Vågnede næste morgen med en alvorlig allergisk reaktion overfor hin fingerring. Finger påført ring opsvulmet som en glaseret snøreskinke, lignede noget fra en gyserfilm. Halvt blå, halvt rød. Det var mig ingenlunde muligt at aftage ringen selv med hjælp fra sæbe, olie og deslige. Besøg hos guldsmeden som med bekymret mine beså pølsefingeren. Mente jeg muligvis skulle på skadestuen, men var dog velvillig overfor et forsøg med hans skarpe tænger og værktøj. To småtænger skulle indmases før en større fladtang kunne overknibe My Precious. It ain't over until the fat pølsefinger-lady sings. Men af kom den, og intet mandfolk kan nu kaste sig på knæ og pop the question uden at jeg løber skrigende bort. Det var smerte og ydmygelse, men heldigvis resulterede det i den store lettelse som drev os helt op i haven med de dyr, som var i familie med min elefantitisfinger. Aldrig mere uædle metaller på min krop!

Det har været hyggeligt at have besøg, men har næsten været ude af mig selv af længsel efter selskab med bogstaverne. Kan ikke holde til at være social 24-7. Jeg er en enspænder af natur. Sociale spændetrøjer giver mig urolige og psykedeliske drømme. Som eksempelvis at jeg svævede over filur-farvede vande, hvor gravhunde svømmede som delfiner og bed efter mig, når jeg kom for tæt på overfladen, som en slags bjæffende hajer.