Hvordan kunne jeg? Elsker mine børn over alt, og vil for alt i verden ikke undvære dem. Nogen gange kunne jeg dog ønske, at de var som "almindlige" børn, med alm. problemstillinger. Ikke med handicap og misbrugsproblemer. Sidst nævnte er dog det som fylder mest.
Min datter er jordens dejligste når hun ikke er påvirket, men en direkte dum kælling når hun er. Hun har bla. fysik overfaldet mig, prøvet at smadder vores hjem, og dertil kommer hendes verbale modbydeligheder. Alt sammen noget som oftest er rettet imod mig, med undtagelse af drengene. Claus og jeg har talt meget om det, og tror at det er en form for hendes mindreværd og jalousi. Hun har en forkvaklet ide om, at de i vores øjne er perfekte-hvilket de ikke er! I mine øjne elsker jeg dem alle, uanset karakterbog - det forstår hun ikke!
Noget som slog mig ud, var da jeg spurte min søster om, at jeg havde en ide om vi var hver vores sted mht. vores far - hvilket hun bekræftede. Hun var ikke ked af at vores far var død, snarer tværtimod, så var der ingen forpligtelse der! HVAD FANDEN BILDER HUN SIG IND... Sagde at det var ikke godt nok mht. vores opdragelse, eller mangel på samme. Det var en hård byrde for vores far, at pludselig få to børn hjem efter vores mors død. Hvilke forudsætninger havde han - absolut ingen! Han havde altid været manden som tjente pengene og kvinden som stod for børn og hjem. Det var det han var opdraget til! I mine øjne gjorde han det bedste han kunne.
I kirken græd jeg igennem hele bisættelsen. Havde set og taget billeder af min far i kisten! Havde brug for at minde ham uden smerter. At se ham så fredsfyldt! Sidste gang jeg så ham på krematoriet, var der ligesom en tåre i det ene øje. Jeg ved godt at det var konsistensvand fra køl/varme. I længere tid før hans død, havde han problemer med at hans øjne løb i vand. Disse har jeg tørret så mange gange, og det gjorde jeg så også en sidste gang.
Div. billeder jeg tog af ham, ligger på en USB stik. Jeg har bedt Claus om at gemme den for mig. På et tidspunkt, når sorgen har fortaget sig lidt, kan jeg tage den frem og mindes.
Claus, Michelle og jeg bar den ene side af kisten, og min svoger, tidl. stedfar og min søster den anden. En af drengene spurte på vejen ud af kirken, om han skulle overtage for mig, men jeg ville til den bidte ende. Han tog så fat i håndtaget i enden i stedet for.
Valget af bedemand var let. Der er nemlig kun en i byen som køre i Mercedes. Min far og jeg har aldrig rigtig talt om døden, men han havde givet udtryk for, at den sidste tur ville han havde i en Mercedes. At han så får turen i to, er en anden historie. Når stenen er kommet på plads, henter jeg hans urne i taxaen og køre den til kirkegården. Denne var hans følgesvend i 44 år, så der er ikke noget at rafle om!
For at det ikke skal være løgn, så havde min svigermor fra England, skrevet en besked på Skype, som vi så efter vi kom hjem fra begravelsen. Svigerfar var blevet hentet i en ambulance, med mulig hjerteproblemer. DET ER BARE LØGN tænkte jeg! Ikke en mere, ikke lige nu! Det viste sig heldigvis ikke at være så alvorlig. Han havde haft nogle mave/tarm problemer, men da han ryster meget på hænderne - kunne de umiddelbart ikke skelne om rystelserne påvirkede deres målingerne, så han kom med. Heldigvis var der ikke noget alvorlig, og han kom hjem efter 4 timer.. Puha.
Jeg er fuldstændig i kælderen, og har fået en recept på nogle sovepiller. Det dur ikke kun at sove nogle få timer, eller være vågen i halvanden døgn. Jeg har brug for søvnen til at samle kræfter.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.