Min far var den ældste i hans gren i familien, nu er det mig! Håber selvfølgelig at jeg får mange år på bagen, men sygdom og død spøger jo ikke om alder. Men det må man tage som det kommer!

Vi er inviteret ind til gril hos naboerne. Det plejer at være ganske hyggelig. For nogen år siden, var de inviteret herind. De startede med at sige, at de skulle tidlig hjem, da de fik gæster til middag næste dag. Fint nok...... Kl. var 04.30 da de slingede ind til dem selv.

Fredag i sidste uge KL 23.45, sad jeg og græd i stimer. Da var det en uge siden min far gik bort. I dag vil jeg ingen ur have på, men hvis jeg bliver angrebet af sorg, så går jeg mig en lille tur alene. Kan mærke, at bare det at skrive om det - berør mig.