Tænker lidt om det er for sent i en alder af snart 37 at skifte helt spor? At ville være advokat?
Hmmmm.....det er det ski nok, men for dælan da hvor jeg bare kunne se mig selv som den sejeste advokat!!

Var jo i retten mod vores lortehåndværker. Var helt fra den om morgenen inden vi skulle afsted.
Forsøgte at få ungerne klare og afsted i en ok tone. Men må indrømme at mit hoved var helt fyldt op. Fyldt op af tanker om retsagen og hvordan det skulle gå, men endnu mere af bekymringer om min store søns smukke hjerte.

Vi kørte afsted og vi talte praktisk talt ikke sammen undervejs selvom vi kørte en hel time.

Ankom lidt forsinkede og blev mødt af vores advokat udenfor døren. Kunne mærke mit hjerte slå meget hurtigt og kunne pludselig også mærke tårerne presse på...
Hvorfor fanden nu det? Hvad skulle jeg nu tude for?

Lortehåndværker kom stæsende hen af gangen og forsvandt ind af døren.

"Godt så...er I klart?" spurgte advokaten og smilede til os. A gik ind og jeg blev stående..

"Øøøhh....kan jeg lige tale med dig i 2 minutter?" fik jeg fremstammet og stod stadig udenfor døren..

Vi gik ned af gangen og så sprøjtede tårerne ud af hovedet på mig.

Han så helt forskrækket ud.

"Jamen....er det fordi du så ham?" spurgte han forsigtigt og stod og klappede mig akavet på skulderen.

Men....det var det vel ikke...ved ski ikke hvorfor, men pludselig var det hele bare for meget.

"Naaaaaaj....." hiksede jeg..

"Det er bare alt for meget det hele....det var SÅ hårdt at bygge, SÅ hårdt at have alt det rod bagefter hængende over hovedet. Jeg blev indlagt, fik stress, mistede mit job, min mand blev syg og nu er min søn syg og vi skal ind på hjerteafdelingen med ham imorgen....jeg tror bare ikke jeg kan mere lige nu..." rablede jeg af med snot og tårer i hele hovedet.

Og dér fik jeg så en lille forsmag på hvor fantastisk og benhård han er...for istedet for at ynke og trøste mig, så gav han min skulder et klem..

"Ved du hvad...nu har du fået luft, nu tager du dig sammen. Sætter dig ind i vidneskranken, svarer blot på det du bliver spurgt om og om lidt er det overstået. Så kan I komme dette her i en glemmekasse og ved at I har gjort hvad I kunne. Kom afsted med dig. Tør tårerne og ret dig op!"

Godt så!

Det gjorde jeg så og det var fandme ok!

Vores super advokat sparkede - undskyld mit sprog - bare røv og hende den 10-år-yngre-end-mig-nyuddannede-advokat som lorte håndværker havde med fik ikke et ben til jorden.

Gang på gang blev han taget i sine egne løgne, afsløret af forskellige andre håndværkere og kunne ikke svare for sig. Hans sag var så tynd og det var ski helt sjovt at sidde der og være helt i front i en scene man normalt ser i en film.

Det var SUPER frustrerende at skulle tie når man havde lyst til at SKRIGE "HAN LYVER JO!!" hver gang han fyrede en løgn af. Og jeg skrev og skrev kommentarer til min tålmodige advokat hele tiden.

Især en ting pissede mig helt af:

Vi havde hver især indkaldt 2 vidner. Det havde 2 måneder i forvejen fået brev fra retten om det og skulle skriftligt give besked om de ville deltage og hvis de så ikke mødte op, ville politiet kunne hente dem.

De to han havde indkaldt var en murer ved navn Claus. Hansen og en elektriker.

Et par uger før retssagen havde A mødt denne Claus tilfældigt og han fortalte at han fame ikke skulle ind og vidne for lortehåndværker, for han havde også snydt ham og skyldte ham rigtig mange penge.

Derfor undrede det os at navnet stadig stod på papirerne da vi begyndte.

Så startede 10-år-yngre-end-mig-og-nyuddannet-advokat med at sige:

"Vi vil gerne lægge ud med at sige at vi har opdaget en tastefejl. Det er ikke Claus Hansen, men Chris Hansen. Ved ikke hvem som har skrevet forkert, men vi har først opdaget det nu!"

NOOOOOOOOOO!!!!! Hell no!!!! Gu har I ej!!! Vi vidste jo at Claus ikke ville komme og ham Chris var en 17-årig arbejdsdreng som var totalt underkuet af lortehåndværker.
Jeg skriblede og skriblede til vores advokat, men han mente at det var ligemeget.

NOOOOOOOOOOO!!! Dét syntes jeg ikke! For det beviste jo at han lyver!

Jeg rodede min store bunke af papirer til og fra retten og fandt 3 tidligere breve hvori MURER CLAUS HANSEN var nævnt. Og IKKE Chris!

Arbejdsdreng Chris kom så ind og kunne intet sige. "Det ved jeg sgu ikke" var svaret på alt han blev spurgt om og jeg fik helt ondt af ham.

I en pause gik A hen og snakkede med Chris, og han fortalte at han fame ikke havde haft lyst til at komme derind, og han havde først hørt om det for en uge siden??

Godt så! SÅ kom advokaten op i mig igen, jeg understregede alle de steder at Claus var nævnt og endelig gik vores advokat med til at gøre indsigelser.

Han påpegede overfor dommeren hvor sært det var og hvor lidt det kunne være en tastefejl og den 10-år-yngre-end-mig-og-nyuddannede-advokat blev helt rød i kinderne og spurgte om vi ville have strøget Chris' vidneudsagn.

Så lo dommeren højt og sagde at det vist var lige meget, men at det var noteret at det ikke var en fejl og om vi ville have sagen til at gå om, men nej....nu var han jo blevet grebet i endnu en løgn, og vi ville bare have det overstået.

De afsluttede som på film med at opsummere sagen og igen sparkede vores advokat røv!! Hun startede og vores afsluttede og han lukkede alle hendes dumme argumenter og virkede MEGET mere professionel.

Sad flere gange undervejs og kunne næsten fornemme en dansende baby i ble som i Ally, eller se hvordan tegnefilmslyn skød ud af A's øjne og må indrømme at det var ret sjovt at sidde der og se hvordan en advokat griber sagen an og kunne mærke at jeg blev lidt grebet af det hele. Det giver sådan et kick at sidde der og overveje næste træk og så vinde!

Desværre skal vi vente til d. 21. med at få domsafsigelse, men....nu er det overstået og vi var helt lettede da vi gik ud. Vi kan nu kun håbe på at det danske rettssystem virker og hvis ikke....så er det kun penge og så finder vi ud af det på den ene eller den anden måde.

Nu kunne vi endelig lade vores tanker fyldt op af vores store dreng og det var skønt at have en bekymring mindre og måske også lidt sundt at få tingene sat lidt i perspektiv. For selvom retssag fyldte, så var det en lille ting i forhold til det menneskelige.

M