Sundhedsplejrsken har lige været her... Eller lige og lige - hun gik for et par timer siden, og så faldt jeg i søvn efter at have lagt Erik til at sove også.
Hun var meget imponeret over ham, både hvor stærk han er, hvor god kontakt han har, hvor glad han er, hvor meget han er vokset, hvor meget han sover ...
Dejligt... Følte mig lidt som én, der forsøger at gøre det hele bedre end det er... Sidste tirsdag, da der var åbent hus, og hun spurgte hvordan det gik med ham, fortalte jeg glad og gerne om hvor nem han var, hvor sjælent han græd, at han var let at trøste, og sov næsten hele natten... Ti minutter senere, vågner han, og bruger resten af tiden deroppe på at skrige, fordi han har ondt i maven... Han har af og til ondt i maven (luft), men jeg har aldrig før eller siden oplevet ham i den grad ude af det...
De andre fra min mødregruppe havde vist også fået indtrykket af, at han var sådan én, der altid skreg...
Vi mødtes første gang igår, mødregruppen. Og den ene mor, der kender Lucas en lille smule, fordi hendes søn har gået i samme børnehave, spørger om Lucas var lige så temperamentsfuld som lille, for hun huskede ham som et meget roligt barn.... Det var Lucas også, men det er Erik sandelig også. Følte mig lidt utroværdig ved at sige, at de begge var meget rolige børn... Krydsede fingre for, at han ville være rolig i dag (Han har faktisk ikke rigtigt haft problemer med maven den sidste uge - 7-9-13). Ikke fordi.... Det er jo ligemeget. Jeg ved selv, han er et roligt barn, så pyt med hvad andre tænker. Men ville nu alligevel ikke have de alle sammen skulle gå og tænke, at han var en 'hysterisk' unge, når det var så langt fra sandheden som noget kan være.... Men han var så 'artig' igår... Meget rart, at jeg ikke for anden gang i træk fik sagt, at han var et roligt barn, og så han viste det modsatte, så de alle ville tro, at jeg var 'fuld af løgn', og prøvede at gøre tingene mere rosenrøde end de var...

Vi mødtes først kl 10.30, og der er hans første lur jo overstået, så han var spilvågen de første to timer, og ikke et kny kom der fra ham i den tid (eller jo, måske lige akkurat et kny, men så heller ikke mere). Da han begyndte at blive træt igen, blev han lidt utilfreds over ikke at komme ud og gå (det plejer at hænge sammen med, at vi går op og handler, og så henter Helene), men ikke utilfreds på skrigemåden... bare på jeg-kan-ikke-finde-ud-af-hvor-jeg-skal-kigge-hen-måden.
Måske er det meget fint med mødregruppe...Kan ikke finde ud af det, men skal nok give den et par forsøg... Vi har aftalt at mødes hveranden uge, hvilket også passer mig fint - så har jeg stadig tid til at skrive...

Kan godt se, at selv om jeg går rundt herhjemme på barsel, er det virkelig svært at få tid til det med skrivningen. Har som regel 3 timer hver formiddag til at skrive i. Men!
Så er det åbent hus tirsdag i hveranden uge - ingen skrivning dér.
Mødregruppe de andre hveranden uger - en halv til en hel times skrivning kan lige klemmes ind.
Så er der de dage, hvor rytmen af den ene eller anden grund brydes lidt - fordi Erik vågner tidligt, lægebesøg, syge børn (de store), Bo bliver hjemme, oprydning bliver en bydende nødvendighed, nogen ringer, måske skal jeg udenbys og købe ind.
Alt sammen ting, der er og skal være plads til... Men de optimalt 15 timers skrivning om ugen bliver hurtigt kortet ned til 5 timer på en 'dårlig' uge, og 12 timer på en god uge...
Jeg ser virkelig dette her, som chancen, der skal gribes eller lades falde... Det er nu jeg har chancen og hvis ikke jeg gør noget ved det, kan jeg ikke se hvornår jeg ellers vil få en ny chance... Måske om ti år når alle børn igen er tilpas store... Men det kan jeg bare ikke vente på.
Vil ikke gå rundt med følelsen af at en forfatterkarriere er spildt - vil vide at jeg har gjort hvad jeg kan, og går det ikke så er det fordi det ikke var meningen...
Og i det perspektiv er mødregruppe pludselig ikke så vigtigt. Jeg har jo prøvet det hele før. Bekrymrer mig ikke så meget om det ene og det andet. Er ikke så forbandet socialt anlagt - har en lille vennekreds jeg sætter højt, men har ikke det store behov for at se folk og være sammen med folk hele tiden. Nyder rigtig meget at have alene-tid!
Så mødregruppen får en chance, det kan jo være jeg bliver vild med det... Men har ikke noget specielt behov for at blive vild med det. Må bare se hvordan det går...

Og Lucas er hjemme i dag... han har lidt med halsen... Det er vist ikke voldsomt farligt ;) Men satte ham til at læse i næsten to timer, og siden da legede han med Lego. Kan ikke have, at han nogengange bare kan sætte sig til at se fjernsyn i timer i træk... Så det er det slut med.
I aften er der så skolebal. Han mener ikke han er frisk nok til at komme med... Hmm! Tror nu ikke han har noget imod skolebal... troede faktisk at han ville glæde sig meget, så det overrasker mig, men han er måske bare vokset fra den vilde glæde over det. Helene glæder sig som en gal :)
Købte tøj til dem begge i weekenden, som de skulle have på til ballet, så hun glæder sig rigtig til at få sin fine nye kjole på :)

Michala