Suk! Min stakkels smukke datter...
Kom op og hentede hende da skoleballet var slut. Var sikker på, at hun ikke ville være til at drive hjem. Nu har hun, siden Lucas var til sit første skolebal, glædet sig til det blev hendes tur. Hun glædede sig igår. Gik helt selv i bad, pyntede sig og det hele...
Men jeg kommer derop, og får med det samme øje på hende. Og hun løber hen til mig, da hun får øje på mig. Hendes ballon er svævet op i loftet, lige akkurat for højt til, at hun selv kan nå den. Hun løber tilbage til den for at ikke andre skal tage den, mens hun ikke har den.
Da hun har fået sin ballon, går vi ind i garderoben for at få overtøj på. Og hun siger hun aldrig vil til skolebal igen :(
Det har åbenbart været alt for voldsomt (jeg hører flere af de andre fra hendes klasse, beklage sig over det samme), de havde lavet balkort, men det var ikke til at finde dem, hun skulle danse med. Hun havde forsøgt at mase sig hen til voksne for at få hjælp, men hver gang hun kom frem til hvor, der havde været én, var de gået igen...
Så hun ville bare rigtig gerne hjem. Hun ville bare lige have en ballon med hjem til Lucas, der jo havde været hjemme med hoste. Det var der ikke noget i vejen med, jeg havde set adskillige børn gå afsted med op til 10 balloner.
Da vi har fået hende i tøjet holder jeg hendes egen ballon, mens hun skynder sig ned til salen hvor de havde danset, og hvor alle ballonerne hænger. Jeg tænkte (siden jeg nu allerede var kommet bagud), bare at vente på hende ved trappen, men ser en voksen fra SFO'en stå og dele balonner ud. Går ned efter hende for at sige det...
Og der står hun så, med en ballon i hånden. Den sidste ballon der er. En grøn ovenikøbet, Lucas' yndlingsfarve.
Men der står så en større dreng foran hende, og hiver i den anden ende af ballonens snor. Han råber til hende, at hun skal give slip, Helene råber med gråd i halsen, at han ikke havde fat i den. Hun kigger tilbage, og ser mig. Mens hun stædigt holder fast i snoren, går hun med tårer i øjnene, hen imod mig, drengen bliver ved med at råbe, men hun svarer ikke, vil bare hen til mig og græde ud, tror jeg.. Men drengen holder stadig fast i den anden ende. Jeg skynder mig derover for at prøve at redde situationen. Ifølge drengen havde han så haft ballonen, men var blevet bedt om at feje, hvorfor han havde sluppet den. Det kan jeg jo ikke stille meget op imod, hvor gerne jeg end ville hjælpe Helene med at få den ballon.
Fortæller Helene, at der stadig er balloner at få oppe i forhallen. Så vi går derop. Der er desværre ikke flere grønne, men hun scorer den sidste blå. Og så går vi fra skolen. Hende stortudende...
Hun kommer på skuldrene af mig, da først vi er kommet væk fra skolens område. Hun er kommet nogenlunde ovenpå, da vi kom hjem, men så kalder hun på Lucas for at fortælle, at hun har en ballon til ham, og så bryder hun helt sammen igen :(
Stakkels pige. Det var lige ballonhistorien, der væltede læsset på en ikke for vellykket aften.
Men jeg håber da, at hun får lyst igen til næste år... Ved ikke hvorfor det gik så galt, da Lucas var lille, virkede det nu stadig meget vellykket, men det var de fleste, små, der havde haft en halvdårlig oplevelse.
Måske det er de nye ældste, der er voldsommere end de andre år??

Lucas er stadig sløj (ikke så voldsomt, men han hoster da endnu), og Helene har feber i dag (men virker ellers frisk nok)... Så nu bliver vi hjemme allesammen... Undtagen Bo...

Jeg selv skal til lægen om to timers tid...

Og så bliver det ligestraks weekend...

Michala