ARGH!!
Vores opvaskemaskine er kaputt!
I onsdags Skulle jeg lige til at gå op efter Helene (Lucas var taget med en ven hjem), da min mor ringer og sigerhun lige vil komme op forbi med Lucas jakke (som han har glemt i hendes bil).
Så jeg venter da lige de ekstra 10 minutter med at tage afsted. Da min mor er kørt igen, skal jeg til at gå, men vil da lige lave en indkøbsliste først, så kan Helene og jeg handle på vejen hjem....
Jeg når ikke længere end "-To", da jeg pludselig hører lyden af vand der løber....
Og dér står min opvaskemaskine og lukker vand ud. Skynder mig hen og slukker for den, og åbner lågen...
Og splash! fosser der ud et hav af halvbeskidt sæbevand....
Det tog mig over en halv time at rydder op efter svineriet, og kom sådan til at tænke på, hvor heldigt det var, at min mor var kommet forbi, og at jeg lige synes mit hovede ikke af sig selv kunne overskue de fem ting jeg skulle have, og jeg måtte tage en indkøbsliste til hjælp.
Ellers var jeg gået ned efter Helene... Havde givet hende god tid til at tegne sin tegning færdig.
Vi var gået videre ned til købmanden og havde kigget os godt omkring efter hvad vi nu havde lyst til at lave til aftensmad....
Måske havde vi stoppet forbi gadekæret på vejen hjem, eller gået forbi biblioteket og samlet kastanjer....
Alt imens min kære opvskemaskine havde oversvømmet hele stueetagen....
Og ja... Jeg ved godt man ikke skal gå fra sådanne maskiner, mens de kører, men jeg har aldrig oplavet sådan noget før, og har ikke taget det så højtideligt... Jeg skulle jo bare ned og hente Helene....
Puha! Tør slet ikke tænke på de skader der kunne være sket!!!
Så nu vasker vi op i hånden.... SUK!

Onsdag aften var der skole-hjem samtale i Helenes klasse. Som forventet går alt som det skal med hende. Hun er med i timerne, er ivrig for at svare på spørgsmål, god til at følge instrukser og regler (lidt for god: hvis nu de ikke når alt hvad der var på programmet en dag, kan det godt gå hende lidt på, og lege og spil skal også helst altid følge reglerne - undtagen hvis det er Helene, der finder på en ny regel) og hun leger godt med de andre børn.
Efter samtalen tog Daniel med os hjem og spiste, og skulle så have børnene med hjem bagefter.
Bo og jeg gik så igang med at samle barnesengen til Lille-bæbs, og bagefter med at afmontere opvaskemaskinen (under afmonteringen stod jeg vist mest i baggrunden og så sød ud, mens Bo var ham der kravlede ind og skruede slanger fra....)
Mens vi arbejdede, ringede Bos specialevejleder, og aflyste hendes møde med ham næste dag... DAMN! Det ødelagde lige alle vores planer...
Vi havde inviteret mine forældre, og Bo far og hans kæreste til middag torsdag aften, og Bo ville så tage noget Sushi med på vejen hjem fra København, fra en restaurant han har fået Sushi fra én gang før. Men nu havde han pludselig ingen grund til at tage til byen... Og vi overvejde så at vi bare kunne benytte os af en anden restaurant, meeeen der var lige denne særlige ting som Bo gerne ville have, og som vi ikke lige havde fundet på andre restauranter....
Vi fik ingenendelig beslutning taget, og det endte så ud i, at vi sov til kl halv 9 torsdag morgen, fordi Bo blev ved med at usætte sin vækkealarm, selv om han burde stå op ved halv 7 tiden. Men han vidste jo ikke hvad han skulle stå op og gøre.... Han kunne tage til sin far og skrive speciale, men hvad gjorde vi så med maden...?
Så vi endte med at have en rigtig kærestehygge-dag, fik gjort klar til gæster, og tog så sammen til København ved 1-tiden. Vi lånte min mors bil, til nærmeste station, og kom til at ligge bag ved bussen da den stoppede oppe ved skolen kommer Lucas klasse ud, havde helt glemt de havde været på Glyptoteket. Lucas så temmelig træt ud, var først bekymret for at han var ked af det, men han fik da smilet og vinket til os, så det var nok bare træthed.
Vi skulle egentlig ikke noget i København, så da vi havde bestilt maden gik vi bare og slentrede... En helt forkert følelse. Når jeg en sjælden gang begiver mig heeeele den laaaange vej til København, er det som regel fordi jeg har en masse jeg skal have købt, eller fordi jeg skal i teatret... Men vi gik bare og kiggede, og hyggede os rigtigt :)
Og middagen gik også godt. Der var nogle forsinkelser på togene, men vi nåede da hjem i god nok tid til at få dækket bord og smidt et brød i ovnen.
Så det var rigtig hyggeligt, og de kunne lide maden :) Det kom sig egentlig af, at vi fortalt mine forældre om den super fine Sushi-restaurant vi havde været på (med tusinde indkøbsposer, almindeligt hverdagstøj, min jakke (den eneste der kunne lukkes for maven) var en sweatshirt, og generelt bare trætte ovenpå en lang shoppedag - en smule malplaceret havde vi følt os i den meget fine enkle stil, og med fint klædte mennsker omkring os ved de andre borde). Det var første gang jeg rigtig spiste Sushi, og jeg elskede det. Min mor fortalte så at hun den ene gang hun havde spist Sushi, havde kastet op hele natten. hun kunne godt lide det, og var ikke sikker på at det var maden der havde skylden, da min far ikke havde fejlet det fjerneste, men hun havde alligevel ikke turde spise det siden. Så vi tænkte at nu skulle hun have en god Sushi-oplevelse, og det tror jeg hun fik (he he, har ikke talt med hende i dag, så jeg ved selvfølgelig ikke om hun har haft dårlig mave igen).
Og i dag begynder så efterårsferien... Ungerne har fri allerede om en times tid, de er jo ude og løbe i dag...
Og jeg skal finde ud af hvad vi skal lave i ferien.
Vi har allerede en aftale med mine forældre om at tage en tur i Tivoli, men skal jo også finde på noget at bruge resten af ferien på :)

Michala