Er begyndt at vænne mig til at stå tidligt op igen, så jeg ikke får et chock på mandag :)

Havde igår besluttet, at vi skulle en tur i skoven, ungerne og jeg (Bo læser på fuldtid igen). Og lokkede ungerne lidt med at jeg havde en overraskelse...
Vores kat Tiggyline, kan godt lide at følge efter os, når vi forlader huset gående, men plejer at forsvinde når hun ser en bil. Mens børnene var hos Daniel gik Bo og jeg et par aftenture i nærområdet med hende og og med Josefine-katten, der også pludselig synes det var lidt spændende.
Så da vi begyndte at gå igår, fulgte Tiggyline med os. Vi skal ikke krydse en eneste vej for at komme til skoven, men det er en gåtur på en halv time, så havde ikke rigtigt troet hun ville følge med os hele vejen, og da vi allerførst på turen mødte en hund, der meget gerne ville lege med hende, var jeg sikker på hun ville løbe hjem.
Men hun var sej, og løb hele tiden frem forrest for at se om der var lurende farer, og et stykke om bag os for at se om nogen fulgte efter os. Hun blev lidt betænkelig, da vi kom forbi 5 heste i indhegning, så Helene gik tilbage og samlede hende op, og bar hende det første stykke forbi hvorefter hun sprang ned og selv løb videre.
Da vi endelig kom ud i skoven, var hun virkelig på vagt. Hun har jo aldrig set en skov før og der kom smålyde allesteder fra. Men hun var også træt, så i stedet for at gå rigtigt ind i skoven slog vi os bare ned på et tæppe lige i udkanten. Og så lagde hun sig der ved siden af os.
Og så måtte jeg jo hive min overraskelse frem fra tasken...
For et års tid siden ca, begyndte jeg at efterlyse en bog der har betydet meget for mig i min barndom : "Prinsessen, der blev væk"
Jeg vidste at mine forældre havde to eksemplarer, men de havde jo haft vandskade i stueetagen og var samtidig ved at bygge førstesalen om, så det var ikke rigtigt til ta finde noget hjemme hos dem. Jeg tænkte at det ikke kunne være så svært at finde den et andet sted, og købe mit eget eksemplar.... Men det var RET svært ingen havde den, ingen havde hørt om den.... :(
Men nu har de fundet den, mine forældre. Så den havde jeg da taget med ud i skoven, for at læse for mine unger.
Jeg var lidt spændt på om mit barndomsminde af den måske ville være lidt forvrænget og have gjort en bedre end den er, men efter de tre første kapitler, er jeg endnu engang blevet helt fanget og glæder mig til at læse videre. Og børnene kan også godt lide den....
Så den sad vi så og læste lidt i... MEN! Skoven vrimlede af myg, og det var slet ikke til at læse ordentligt, fordi vi hele tiden skulle gå og klapse myg...
Så vi gik hurtigt hjemad igen... Og katten så bebrejdende på os med et "Det kan I bare ikke mene"-agtigt blik. Hun løb slet ikke op foran mere. Og standsede op flere gange. Helene ville så bære hende igen. Lucas var gået lidt i forvejen, og pludselig kommer der et højt udråb fra ham. Jeg kan høre han løber tilbage, og pludselig kommer han frem mellem træer og siv med en halv panik i øjnene... Han havde set en snog lige på stien foran ham. Og en stor snog endda. Så han blev sammen med os andre og han stemme var en smule rystende de første par minutter, indtil vi var kommet forbi stedet.
Da vi endelig kom til enden af stien, og kun manglede at krydse en legeplads og en gangsti, var Tiggyline helt færdig. Hun lagde sig ned i skyggen fra et træ, og tungen hang ude af munden på hende. Så jeg bar hende det sidste stykke hjem, og først da hun så vores have, fik hun energi til at springe ned og galopere ind i haven, hvor hun lagde sig i skyggen foran døren.
Ind med hende og få lidt kattemælk, koldt fra køleskabet, og så lå hun ellers og kom til sig selv den næste halve time, mens vi andre læste videre på Prinsessen...
Kort efter forsvandt ungerne til hver deres legekammerat, og,jeg gik i gang med at ordne ud i køkkenet... Det var et større projekt, men det ser nogenlunde ud, Det er bare stadig svært at vende sig til, at vi ikke har så meget plads som vi plejede at have, I køkkenet er både bordplads og skabsplads halveret... Suk!
Men vi lærer det vel på et tidspunkt....

Og i dag tager vi så på stranden og nyder vejret og vandet i nogle timer...

Hilsen mig