Jeg er netop kommet hjem fra et besøg hos Oldemor. Ja, egentlig er hun ungernes Olde, men sådan hedder hun altså nu. Netop rundet de 90 år og er stadig rask & rørig.. nåja, med måde, men hovedet fejler intet. Ej heller hendes meninger om diverse aktuelle emner i hendes liv.

Hun ringede i morges kl. 09.02 og sagde, at jeg altså måtte komme til eftermiddagskaffe. Hun havde nemlig tænkt over det og besluttet sig for, at det da slet ikke kunne gå, at jeg søgte arbejde i København. Det var for langt væk med en times transport - især de uger jeg skal hente barn før alt lukker. Derfor havde hun klippet to jobannoncer ud i Roskilde og da de skulle søges senest fredag havde jeg altså bare at komme pronto - og desuden havde hun jo lovet familien ikke igen at stille sig op på øverste trin på trappestigen, og vinduespudseren kom på mandag, så gardinhægterne skulle pilles af.

Ergo ... jeg kom til eftermiddagskaffe. Som samtalen gled frem kom jeg til at tænke lidt over hvor befriende det i grunden er at snakke med en, der er kommet en postgang for sent til alle de forudfattede meninger, der ellers er oppe i tiden.

Hun kommenterede et yngre familiemedlem med ordene: "Ja, på det billede ser hun så pæn ud. Hun har jo en noget fyldig barm, men denne kjole skjuler hendes uheldige sider." Hilleda, hvor dejligt at høre i disse silikonebrystfixerede tider. Nej, olde er kommet en postgang for sent til det synspunkt.

Min kusine er blevet forelsket - i en afrikaner.. og selv om han læser til jurist og bor i England, så kommer han stadig fra... Afrika. Olde har sin helt særlige mening om den slags. "Jeg spurgte om han så var mulat og lys i huden, men nej. Han var mørk!!!" Olde gjorde en gysebevægelse og fortsatte: "Det var lige så hårene rejste sig på mig. Uhhh. Sikke da noget rod... men måske går forelskelsen over igen."

Og vel er det da racisme, men alligevel var jeg glad og grinede afslappet og veltilpas der i sofaen. Olde er, som hun. Har, de meninger, hun har. Og dem fra Afrika gifter man sig altså ikke med i vores familie. Grunden til at jeg er glad er, at det er befriende, når folk står ved deres meninger - også de ikke politisk korrekt. Og jeg er glad, fordi jeg inderst inde ved, at Olde elsker alle i sin familie. Også min kusine med det 'uheldige' valg af forelskelsesobjekt. Glad fordi jeg ved, at hvis vi skulle få en mørk afrikaner i familien, så ville alle fordomme pludselig forsvinde som dug for solen. Det sker nemlig - når man lærer folk at kende. Sætter navne på i stedet for forudfattede meninger. Jeg kan da huske, at mit valg af faderen til mine børn i sin tid også gav Olde gåsehud. Han var langhåret!!!

Langhåret eller fra Afrika. Det kommer ud på eet i Oldes verden. Det anderledes skal først bevise sin værdi - og SÅ bliver det accepteret.

Nå... ikke mere snak. Jeg skal skrive 2 jobansøgninger, for ellers kommer Olde efter mig