Jeg ved ikke, hvad der er med mig. Jeg er virkelig virkelig restløs. Kl. 6.30 vågnede jeg og kunne slet ikke sove. Det var helt mørkt.
Jeg vil flytte....Siger jeg lige igen. Er ked af, at jeg tvivlede på den andel, for nu er den solgt til en anden, og det var faktisk et ret unikt tilbud. Jeg har på en uge sagt nej til to ret gode tilbud, måske primært fordi jeg følte mig presset til at tage beslutningen hurtigt - og det er mange penge, og i virkeligheden en forholdvis ny beslutning af købe noget. Jeg har i årevis talt om at flytte i et større bofællesskab, men det med at købe noget helt selv er vist først kommet sådan rigtigt inden for den sidste måned. Mmm. Der kommer vel andre lejligheder. Det er i bund og grund det med omskifteligheden og mit vægelsind, der er stopklodsen. Og jeg står ikke sådan, at jeg ikke har noget at miste. Kun dem, der virkelig kender mig forstår min flyttetrang. Alle andre mener, jeg bare skal lukke hinter og være glad, fordi jeg bor så enestående. Og det gør jeg da ret beset også.
Men sådan en aften som igår, hvor man nærmest ikke kan komme hjem, for kulturnat og masende mennesker, og en mandlig udgave at pocahontas står ti meter fra mit vindue og fløjter temaet fra 'Last Moheekan' på panfløjte - sådan en aften hader jeg at være her.
Jeg vil surfe lejligheder nu, tror jeg.
Og kære verden. Lad det gå fint i aften. Jeg skrev i øvrigt til J på en sms om, hvordan jeg var bange for festen, at jeg havde haft det forfærdeligt til brylluppet, og at jeg havde siddet og grædt bag stalden. At han fylder så meget, at man kan høre ham hen over flere bygninger. Og han svarede sødt, at hvis jeg ville have det, ville han gerne gå kl. 24, at han også var bange for den måde, vi kan hidse hinanden op på, men at han også glædede sig til at se mig. Han er jo i bund og grund en sød fyr. Ellers ville jeg vil heller ikke holde sådan af ham. Jeg ville så gerne tilgive ham...det ville gøre alting meget lettere og mig 1000 gange større. Han er ovenpå. Det har ikke gjort ondt på samme måde for ham. Jeg ved ikke om jeg kan. Jeg vil gerne. Jeg vil så gerne give helt slip.
PS:
Veninde fortalte igår, at hun også har taget tre uger fri i januar. Så har vi rent faktisk mulighed for at rejse sammen! Det er virkelig noget. Men sandheden er jo ligepludselig den, at jeg hellere vil vælte en væg, og så bare tage en uge på flydeferie end være opdagelsesrejsende i en måned. Det ligner mig ikke... men sådan er det. Lad os nu se. Man skulle være et skarn om man ikke var klar på at se Himalaya eller noget andet storladent. Et skarn!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Restløs som ind i helvede er publiceret
11/10-2008 07:45 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.