Så er det idag, jeg skal hjem til min mor, hendes lille sorte lortehund (jeg smiler), min far, min lillesøster, min storesøster, hendes to små drenge, hendes mand,....og min søsters nye kæreste. Jeg glæder mig heeeelt vildt.
Der er altid meget leben, og god mad, og folk der skændes, og hund, der gør, og børn der græder og støv, der hvirvler, og mor der huserer og kommanderer, og far og mig der sidder og griner lunt af det hele i hjørnet, hvis han da ikke er faldet i søvn og jeg er online. Eller laver noget at andet tidsspilde.
Jeg glæder mig.
At jeg her lidt svært ved at se søsters nye fyr skyldes primært egoisme.... at det er hårdt at forstå, at man så hurtigt kan blive passé for den man elsker. Jeg føler med søsters gamle kæreste, på en lidt for egoistisk måde i virkeligheden. Det må jeg sgu se at komme mig over. Men jeg føler også med ham, fordi han var en pisse hamrende sød og dejligt og lækker og intilligent og trofast og lun fætter...
Gad vide, hvad det er, hun har fundet, der er bedre? Noget med modspil - uden tvivl. Og med al respekt er det måske også for eksens bedste. Min søster er helvedes dygtig til at snakke og ræssonnere, ud fra sit eget egoistiske perspektiv, så man blive helt i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Og hun er ikke til at stå for. Det kræver måske mere end en sød fyr, at tyre hende i længden.... hvad ved jeg. Hele det set-up, at hun har kunnet mærke efter i flere måneder, har kun kunnet lade sig gøre, fordi den gamle kæreste har været alt for godtroende. For sådan er han. Og lad mig tilføje, at jeg synes det er et sundt princip og en dejlig idealistisk indstilling at have til sin kæreste. Søsters gamle kæreste fortjener det absolut bedste. Det vil jeg sige til ham engang.
Nå...mit liv? Jeg har igen arbejdet en uge, og så set Mr. igår efter en uge med meget lidt kontakt, men planen i hus allerede mandag (som sidst).... og jeg glædede mig faktisk ret meget til at se ham, hvilket jeg var ret overrasket over. Han er sød og rar, har store brune øjne, når de bliver pakket ud af briller og kasket. Han er ukompliceret... og synes vidst at jeg er lækker. Og måske jeg også begynder at tænde ret meget på ham... som sagt finder jeg langsomt ud af, at jeg er sådan en Povlovs hund, der skal tilvænnes.... føler ikke umiddelbar tiltrækning. ... Måske er det sandt, ... jeg smiler ... muligvis ikke helt :) Men det glæder mig at vide, at jeg blev tilvænnet til J. Det var der bestemt ikke med det samme, de voldsomme og dejlige følelser, der senere kom. Det husker jeg tydeligt.
J ringede to dage efter, jeg havde sendt sms, om at jeg var ked af det. At han håbede jeg var bedre, og at han gerne ville snakke. Jeg svarede 'ja ja' (hvilket var hans irriterende kolde svar på min sms, efter den onde drøm forleden), han svarede tilbage 'du er sjov!' og jeg responderede 'er du virkelig?'. Kan mærke jeg får irriteret betændelse i hjertet af vores ufede, ironiske og hårde måde at kommunikere på. Det ER skide sjovt. Men det er også ... med vilje hårdt. Av av altså.
Jeg aner ikke hvordan han har det. Godt formoder jeg. Jeg savner ham, og drømmer stadig om ham. Meget. Senest i nat, i en anden mands arme. Jeg drømte for engangs skyld ikke had... jeg drømte at vi stod i hinandens arme og elskede hinanden, med visheden om, at ville gå, og snart gjorde det, og det eneste jeg ville var, aldrig at vågne. Blive der altid. Damn it, hvor jeg elsker min gamle kæreste, jeg kan sgu ikke gøre for det. Damn it. Jeg ville så gerne kunne blive Pletfrit Sind. Men, det kommer vel. 'Finder sted'!
Den store opgave på arbejdet affødte to lignende projekter, som jeg har været så pissestolt af at lave og gennemføre. Og...nu er de afleveret, og idag er der ikke 'røde' opgaver mere. Mindre stress, dejlig fredag.
Jeg er blevet bedt om at lave en musik video/ animationsfilm for en ven til en cd, der skal udkomme i juli... det er en sindssygt sjov opgave, og jeg glæder mig til at komme i kødet på den. Men men... tiden... hvornår fandens skal jeg lave den? Vil så gerne. Når man har siddet med små animationer af 6 sek. varrighed, så er 5 minutter en helaftensfilm. Fuck, hvor jeg tror, det kommer til at tage lang tid. Men men.... gentagelsens magt :) Og, det bliver sjovt og spændende.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Glæder mig til Søster! er publiceret
11/04-2008 08:02 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.