Følte mig så dejlig kvik imorges, da jeg stod på arbejde (en halv time før jeg skulle, fordi kl 9 ikke er et godt tidspunkt at møde på, når jeg aflevere Lucas kl otte og kører fra Helenes Børnehave kl 20 over. Den halve time kan jeg ikke rigtig nå at bruge). Jeg stod og diskuterede noget med én af pædagogerne, og vi var rørende enige... Hun siger så: "Det må vi lige få som punkt på dagsordnen i aften!"
Jeg smiler anerkendende, og siger "Ja det må vi da helt sikkert."
Hun går for straks at gøre det, og så var det at mit vågnende hoved langsomt talte til tre, før der blev tændt en lyspære: Skal vi have personlaemøde i aften???!
FUCK! Ringe til mor, der alligevel skal hente børnene, da mandag jo er min lukker. Vi plejer jo at spise sammen hos dem om mandagen, så regnede ikke med at det var noget problem, at jeg bare ikke var med til spisning. Det var det heller ikke, men det var stadig en streg i regningen... Var ikke lige gearet til aet personalemøde.

Det er så sjovt med børn, og deres evne til at se fremad og ikke tilbage... Vi skulle sige farvel til fire af de store i dag, der nu skal over og gå i SFO indtil det bliver August.
Voksne har jo gerne den tendens til når de skal væk fra et sted til et andet at kigge tilbage og tænke på al den tid, de har haft det gamle sted, den sidste dag (det har jeg da i hvert fald!). Men børn... :)
Børn har ligesom ikke den dér "aldrig mere..."-tanke. De nyder den sidste dag. Giver gode farvel-krammer, og glæder sig til den nye spændende verden der skal åbne sig. Ikke så meget vemodighed dér... Det er kun os andre, der står og sukker over de gode store børn, der endelig var nået den alder, hvor de ikke skulle hjælpes med alting, og selv hellere end gerne hjælper til, og som bare spreder sådan et dejligt humør... Men det er jo også netop derfor de kan sendes videre... :)

Det tyder meget godt for mit vedkommende med den nært forestående konflikt. Det er kun pædagogerne der skal strejke (i hvert fald hos os, i første omgang). Hvilket vil sige at os medhjælpere bare kommer på arbejdet, ikke må modtage børn, og i stedet vasker af og rydder op, går hjem og får vores løn.
Er glad for det ikke omfatter medhjælpere.... Det er sgu dyrt, sgu! Når man ikke er i fagforening eller A-kasse... Men også for dem der er - i hvert fald i første omgang. De får ingen penge udbetalt før tidligst et par uger efter. For nogen er det intet problem, men for enlige forsørgere (og dem har vi alligevel en del af) betyder det, at de står d. 1. maj, med kun en halv månedsløn, og med lange udsigter til den anden halvdel... Men det venter alle de andre udgifter selvfølgelig ikke på!

Nå... Jeg vil gå op og se til min kære dreng, om han er faldet i søvn, han spillede game-boy sidst jeg kiggede. Helene sover - i sit prinsessetelt :)