Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
8 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Træt i dag
David Hansen...
9 måneder, 29 dage siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
10 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
6 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
12 år siden
Rygestop
David Hansen...
8 måneder, 21 dage siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
15 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
10 måneder, 18 dage siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
12 år siden
Gnisten var der ikke. Væk er den. Eller ikke væk. Men den skal åbenbart ikke være der. Aldrig nogensinde igen. Kan ikke få det ordentlig ind i mit hoved. Kan ikke forstå at jeg aldrig skal mærke hans nærhed igen. Vil ikke forstå det.
Besøgte ham torsdag. Fortalte mig at vi ikke skulle være kærester. Stiv og stum sad jeg så der. Vidste ikke hvad jeg skulle svare. Hvordan jeg skulle reagere. Valgte derfor bare ikke at sige noget overhovedet. Snakkede lidt om noget andet, og to af hans venner kom. Endte i parken med nogen andre. Hvilket var rigtig hyggeligt. For en stund glemte jeg det og det faktum at jeg ikke anede hvordan jeg skulle komme hjem.
Tilbage i hans lejlighed. Faldt halv i søvn i hans seng. Vækker mig og siger at jeg ikke kan sove der. Vidste hvorfor og var godt klar over at han havde ret. Havde bare slet ikke lyst til at tage hjem. Begyndte at græde. Holdte mig i sine arme og sagde ingenting. Holdte mig bare. Hvilket egentlig slet ikke hjalp på noget som helst.
Havde det dårligt over at sende mig hjem. Men vidste også at hvis jeg sov der, ville vi være sammen. Ikke at han ikke havde lyst til at kysse mig, men han ville ikke kunne give mig det jeg ville have. Forpligtelser. Et forhold. Og det duede bare ikke. Lige i det øjeblik vi sad der, ville han gerne være min kæreste. Men vidste han ville fortryde det så snart jeg trådte ud af døren.
Det var ubeskriveligt svært at sidde sammen med ham lige der, velvidende om at jeg aldrig ville få den nærhed igen.
Jeg ved at det er mig der har lavet lort i den der her gang. Men det gør det bare slet ikke nemmere. Mere end noget andet ville jeg gerne have det til at fungere, og jeg så bare fucker det hele op. For helvede altså.
Måtte gå den tunge vej, og ringe til en sur søster klokken halv to og spørge om hun ville hente mig.
Et farvelkram. Intet kys. Aldrig mere.

Den længeventede bytur igår blev nogenlunde en fiasko. Havde glædet mig til at se folk fra klassen igen, og havde planlagt at jeg skulle være stangbacardi. Blev jeg ikke engang. Sætter mig til at tude med det sammen Ra. spørger mig hvordan det går med ham. Han sad med mig i lang tid. Bare lyttede. Sagde ikke så meget. Trøstede mig bare med stilhed. Tog med ned i byen, men var slet ikke oplagt. Tog tidligt hjem, og var dum nok til at skrive en besked til Je. Flot.

Jeg har mange gange sagt at vi aldrig mere skal være sammen igen. Men denne gang er jeg mere end sikker på at det holder. Han har aldrig før sagt at vi aldrig skal være sammen igen. For første gang hørte jeg ham sige det i torsdags. Det er ikke nemt.
Jeg gider ikke være ked af det. Kommer alligevel ingen vegne med det. Ved at jeg skal acceptere at han ikke vil være min kæreste. Men hvor er det svært altså!
Tænker på at skrive til ham, og spørge om han vil have besøg i aften. Men det er også bare for dumt. Det nytter heller ikke noget det her. Nytter ikke at se ham. Ikke lige nu. Men for pokker, hvor jeg savner ham altså. Kan ikke acceptere det lige nu.
---

Men ellers var det en dejlig tur til Bulgarien. Ankom onsdag aften. Til regnvejr. Vi var klar til at vende om igen. Torsdag vågner vi til noget meget gråt vejr. Men det lysner op og senere kan vi lægge os ved stranden og svede. Søndag kommer uvejret så også bare tilbage. Med lyn og torden. Strømsvigt fik vi også lige med. Tak.
Det var ikke mega godt vejr nogen af dagene. Men stadig varmt nok. Og vi hyggede os. Lavede absolut ingenting. Ville gerne have lavet lidt måske. Men kunne ikke få min søster med. Desværre.
Vi levede af spaghetti og pizza hele ugen, af frygt for at få de maveproblemer, som flere havde snakket om efter de havde spist kød.
Det var dejligt med en frikadelle torsdag aften. Mums.
Jeg elsker min søster. Og vi har det godt sammen. Men efter en hel uge 24-7, så er den også ved at være der. Så har vi også fået nok af hinanden, hvilket også kunne mærkes på vores humør. Vrissede lidt af hinanden nogen gange de sidste par dage.
Men en hyggelig og dejlig tur, det var det.
---

Skole på onsdag. Gider slet ikke. Eller jo. Lidt vil jeg gerne. Så er det 3.g. Puha. Lige set mit skema. To dage til halv fire, hvoraf vi først skal møde halv ti den ene. Fri halv et hver fredag. Det er helt fint. Og heldigvis fået den gode lærer til religion. Dejligt. Det bliver nok godt nok at komme igang igen. Nu må vi hvordan det bliver.

Vil smutte i bad.

Take care..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ingen gnist er publiceret 11/08-2007 17:09 af Thisisme.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.