Hurra, selv ikke at vinde den største gevinst i lotto ville gøre mig nær så lykkelig, som den nyhed jeg fik i går. Ungerne kommer til at bo hos mig permanent, og bliver altså i Danmark, selv om min eks og hendes (nye) mand flytter til Spanien. Det var det ungerne allerhelst ville, og nu er det altså faldet i på plads. Næste weekend flytter de ind hos mig med alle deres ting, og omkring 1. juni rejser min eks permanent til Spanien. Jeg håber vi kan få det til at fungerer på denne måde. Vi har aftalt at ungerne skal være i Spanien det meste af sommerferien, så de på den måde stadig har kontakt til deres mor. Men det har kostet om ikke blod, sved og tårer, så i hvert fald masser af søvnløse nætter og tårer at komme så vidt. Heldigvis har min familie og ikke mindst Pernille støttet mig helt enormt. Selv min far, det mest tolerante og stille menneske jeg kender, har været på barrikaderne for at hjælpe. Ikke nok med at han har været en fantastisk moralsk opbakning, men han har også foræret os vores drøm: Et ældre nedlagt landbrug, med masser af plads til heste og en kæmpestor have. Han arvede huset efter en gammel onkel, Marius, en eneboer som jeg aldrig har kendt, og nu har vi altså fået det. Godt nok trænger alt til en kærlighed hånd, og allerhelst to hænder fra en kyndig håndværker. Men jeg er glæder mig bare til at komme i gang. Især med stuehuset, der er fyldt op med gammelt ragelse. Jeg tror faktisk ikke den ene halvdel af huset har været brugt til andet end opbevaring. Han har været en rigtig samler, for der er bl.a. gamle aviser fra gulv til loft i et af værelserne. Haven er enorm, have er måske så meget sagt, for det minder mest af alt om en jungle… haha, fristes til at skrive at jeg så kan være Tarzan, bare en skam jeg mangler Jane. Suk…. Og så lige et suk igen.
Da jeg kæmpede mig igennem moradset i går aftes, for at se hvor stor haven egentlig var fandt jeg et område med kæmpestore rododendroner, og et andet sted var jeg nær røget i en gammel have dam. Da jeg fortalte min far om mine fund, forklarede han mig at Marius havde været gartner, og at han som dreng havde leget i den have. Derudover skulle der også være forskellige stenstatuer i haven. Statuer som Marius selv havde hugget til, men dem fandt jeg nu ikke. Men det kan være jeg gør det i aften, for jeg fatter det stadig væk ikke helt, at det er mit, eller rettere vores, for ungerne flytter jo med mig. Selv om jeg tvivler på at jeg kan få at få det gjort beboeligt inden sommerferien, så burde jeg kunne nå i ferien, og med lidt held kan vi så gå jagt efter et par ponyer når ungerne vender tilbage.
Hvor det dog rart med lidt medvind igen, på den private front. Jeg har længe syntes at 2007 kun kunne byde på nedture. Ok, det går trods alt rigtig godt på arbejde, og jeg havde da også to uger, hvor jeg svævede på en lyserød sky sammen med Jane… eller det troede jeg jo jeg vi gjorde. Pyt, det at få ungerne ”foræret” netop som jeg troede de var væk, det er bare lykken. Nu vil jeg begive mig ud i trafikken, og bagefter tage på safari i den jyske jungle – hvem ved, det kunne jo være at den faktisk gemmer andre spændende ting. Men det vil måske være for meget at forlange at den også gemmer på en skøn jomfru der sidder i sit tårn og venter på den noble ridder… hmm, hvis der gør, så vil hun heller ikke være tilfreds med mig.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.