Længere tid har det ikke taget, og jeg tyvstartede måske lidt torsdag aften, men ellers har jeg gjort det i weekenden. Jeg har skrevet sider nok til en længere roman i weekenden. Desværre er det ikke en romantisk og handlingsmættet historie, jo handling bliver der nok af. For det er min ”to do” liste for operation Karensminde, som jeg er begyndt at kalde det. Karensminde er nemlig navnet på vores kommende hjem. Min far var allerede der ude da jeg kom fredag eftermiddag. Og det første han vidste mig var de figurere han havde fundet rundt om i haven, og samtidig havde han befriet en stor sten med navnet Karensminde smukt hugget ud med mejsel. Den stod ved indkørslen, og havde været fuldstændig dækket af buskads. Min far var kommet i tanke om stenen midt om natten. Hvilket havde fået ham tidligt op for at tage på jagt efter den, og de andre minder han har fra haven. Rart at se hans iver, så er det da ikke kun mig der er voldsomt bidt af det her. Hele weekenden er gået med at rydde op så i hvert fald køkken og toilet kan bruges. Og så ellers bare gå vantro rundt og forsøge at få overblik over der skal laves. Så vidt det var muligt, for alt det ham den gamle Marius havde samlet. Utroligt at man sådan kan samle så meget skrammel, at det fylder fra gulv til loftet. Overalt. På loftet er der kun en smal sti farbar fra trappen og igennem gangen. Alt andet er fyldt med ragelse, selv på toilettet står der gamle papkasser. Gid vide hvad der har fået ham til det? Jeg fandt et billede af ham og hans forlovede, Karen. Gården er faktisk opkaldt efter hende. De ser så stolte og smukke ud på billedet. Han står høj og rank, og hun smilende ved hans side. Måske jeg skulle se i vores slægtsbog om jeg kan finde mere om dem, det burde jeg måske have tænkt på noget før. Nå, jeg må hellere komme videre til næste punkt på listen, glæder mig nu alvorligt til punkt ellevehundre-og-et-andet hvor blot står hold indflytter fest. ;-)