Tiden er fløjet af sted og jeg har knapt haft tid til at skrive i min ”fysiske” dagbog herhjemme.

Eksamensopgaven blev afleveret og BANG så skulle jeg pludselig forholde mig til en jul, der så stille havde sneget sig forbi mine ører. Men det gik…det hele gik og gaverne osv blev ordnet til tiden.

Situationen L og jeg i mellem var virkelig slem ugen op til jul. Med eksamensopgaven i tankerne og med følelserne godt forslået, blev jeg nødt til at trække mig fra os. Jeg sov vist kun hjemme én enkelt nat den uge. Ellers var jeg hos min søster og denne her pause var noget vi i enighed måtte leve under.
Pause og distance var vist nødvendig for os. Jeg savnede meget og det var svært og utrygt at skulle fjerne mig fra vores hjem. Han savnede også og fortalte mig om ensomheden og tomheden herhjemme. Jeg havde jo allermest lyst til at styrte hjem og være her for ham, men jeg tænkte også at det nok kun var gavnligt for ham, at mærke savn og længsel til mig. Måske kunne det hjælpe ham med at skille tingene lidt ad og dermed føle at vores forhold IKKE er en del af hans dårligdom.

Det hjalp vel også…for en stund. Jeg vil ikke sige at vi er tilbage til ”scratch” igen. Jeg er blevet en anelse stærkere og han lader som om at han kæmper lidt mere for os. L fortsætter dog med at være dårlig. Hans dage er præget af dårligt humør og dystre depressive tanker. Nogle gange får jeg nok! Han lader til at tænke på alt det dårlige og på alt det han ikke har, frem for at fokusere på det som han har. Jeg får lyst til at råbe ad ham men ved at det kun vil trykke ham dybere ned i hans selvmedlidenhed. Jeg hader at se ham så skidt og magtesløs overfor ”det syge” og tit kan jeg ikke begribe hvorfor han ikke kan tage styringen lidt selv og ikke lade sig køre rundt af de dårlige tanker. Kunne han vælge. Ville han vel heller ikke vælge at have det elendigt. Måske tror han bare ikke på, at det kan være anderledes for ham? Måske er det ”nemmere” for ham, at forholde sig til alt det negative frem for at satse på det positive. Jeg har jo selv oplevet at have det sådan.

Nå men i aften skal vi ud og spise. Han er til NA-møde og kommer snart og henter mig. Med ingen forventninger glæder jeg mig til at komme på thai-haps sammen med ham. Det er nok også et godt sted at starte….at glæde sig uden videre forventninger.