Saa fik jeg alligevel, og stik mod alle forventninger, snakket med Emil i dag. Han har vaeret til fest her i weekenden - en af de fester jeg plejer at vaere til, og som ikke plejer at gaa stille for sig..

Nu er jeg flyttet til USA - helt frivilligt for et aar! Jeg er udvekslingsstudent, og jeg skal have et eventyr i et fremmed land. Det er jeg efter 3 uger allerede godt i gang med.
Men det er svaert for mig, at jeg ikke er derhjemme.
Jeg kommer pludselig til at taenke paa Ditte, der gik paa min efterskole - hun rejste hjem, fordi hun ikke kunne holde ud, at hun ikke havde indflydelse paa de ting, der skete derhjemme. Saadan havde jeg det ikke sidste aar - jeg var ikke saa langt vaek - men i aar har jeg virkelig store problemer med det!

Tilbage til mig og Emil. Jeg tror desvaerre, at vi er faldet lidt for hinanden. Desvaerre fordi jeg bliver herovre et aar - vi kommer ikke til at se hinanden laenge.
Jeg smilede stort, da jeg saa, at han loggede paa messenger - vores bedste kommunikationssted, og han skrev: 'Hej elskede'. (Det kalder han mig, sammen med skat og meget andet.. <3 Aaaah hvor soedt altsaa, hehe.)
Vi snakkede lidt om festen, og pludselig sagde han, at han havde vaeret meget taet paa at goere noget dumt.
I min lillepige hjerne taenkte jeg, at han nok havde vaeret taet paa at kysse en eller anden toes i et drukspil, og saa var han kommet i tanke om mig, og han havde straks droppet det...

Det var nu ikke helt det!
'Jeg var taet paa at knalde med Katrine'..
Fuck en nedtur jeg fik paa, da han sagde det! Jeg sad bare og stirrede lidt paa ordene, lod dem roterer i min hjerne, og jeg fandt frem til, at jeg havde lyst til at skrige: fuck dig!
Fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham, fuck ham – blinkede lystigt paa min indre lystavle.
Jeg saa dem ligge i et laast rum, hans fingre kravlede paa hendes mave, og han gav hende et giga kys, og det ene ledte til det andet..
Jeg blev pisse sur og fornaermet, foer en ting gik op for mig.
Jeg ejer ham ikke. Det VIL jeg heller ikke, for jeg kan ikke eje ham et aar, hvor jeg ikke ser ham..
Jeg blev faktisk lidt skuffet. Jeg er vant til at fyre, der har sagt ting til mig som: ’jeg er altsaa blevet lidt varm paa dig’, forguder mig og svaerger, at de vil tage skyklapper paa, saa de ikke kan kigge paa andre piger. Jeg er vant til, at de (i det mindste siger at de) taenker paa mig 24/7, og at de har et billede af mig, som de forguder, naar vi ikke er sammen.
Jeg er vant til at vaere tissehamrende forkaelet, naar det gaelder fyre.

Med Emil er det anderledes. Han er anderledes. Han er en virkelig god ven, og vi snakker aerligt om alt. Han er ikke min normale type, han er ikke den, jeg i andres oejne holder i haanden og kysser paa. Han er anderledes..
Som min veninde sagde, da jeg fortalte hende, at der maaske kunne ske lidt mellem os. ’Min lille dumme koebenhavnertoes og en satanistisk jyde.. det havde jeg aldrig troet kunne ske!’

Han sagde, at de var blevet forstyrret, saa de ikke havde gjort de,t og at han slet ikke havde lyst til, at vaere sammen med saadan en som hende, saa det var heldigt, at de var blevet opdaget..
Ikke de normale ord, som fyre bruger overfor mig, om at han var kommet til at taenke paa mig, og han straks havde vraget hende med ordene: 'Du er jo ikke hende'.
Det hele var saa anderledes, at jeg paa en maade tilgav det. Jeg er overlegen overfor hende, og det ved jeg.
Jeg er ikke bange for, at hun skal overtage min plads i hans tanker.

Senere sagde han, at han har det pisse daarligt, og at han bare drak hjernen ud for at taenke paa noget andet.. Han indroemmede, at han gjorde dumme ting, naar han var fuld, og hvem goer ikke det(?), vi indroemmer det som regl bare ikke.
Jeg laegger maerke til ham, fordi han er hudloes aerlig, og det var han jo bare igen.
Jeg foeler, at jeg kender ham paa et andet plan end, jeg har kendt mange andre..

Men.. Han ville ikke fortaelle mig, hvorfor han er ked af det. Hvorfor han fucker sig selv totalt op med sprut, naar han har muligheden.. Og det irriterer mig, men samtidig goer det ham mere spaendende, han lukker af overfor mig, og han har sine egne private ting, for mig goer det ham mere virkelig.

Vi snakkede lidt om andre ting. Vores venner, fester, stoffer.. Det gaar mere og mere op for mig, at vi er forskellige. Forskellige typer, men ogsaa forskellige baggrunde og miljoer.

Jeg tror, det er en fordel, noget der kan goere et evt. forhold spaendende - men paa den anden side, kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa, hvor meget han foeler.
Paa den ene side vil jeg gerne have, at han er vild med mig, og at han forguder mig. Paa den anden side er jeg bange for, at blive holdt for nar. Det her gaar for hurtigt, og det er for maerkeligt, naar vi aldrig ses. Han har ikke set mig ind i oejnene i evigheder.. Jeg savner ham saa meget.
Han sluttede af med: 'Godnat skat, jeg synes, at du er saa smuk.. og jeg holder virkelig meget af dig.'

Saa mit bloede lillepige hjerte har allerede tilgivet ham fuldkommen..