Hvordan gør man det?

Hvordan tager man afsked, med en man ved der skal dø inden længe. Med en der stadig er i live, og sidder og spiller de salmer der skal synges til begravelsen på farfars gamle Orgel?

Jeg ringede i dag for at høre hvornår jeg kunne se hende. Og hendes stemme lød svag da hun svarede: "I morgen? Det er..ved at være tid"

Jeg tror hun ved det er helt slut nu. Tror hun giver slip når hun har sagt farvel til de sidste...
Jeg ved hun er bange. For at dø..
Hun gik helt i panik i dag fordi de første 3 præster hun ringede til havde ferie...

Jeg er i 1000 stykker for tiden, og der er ingen der fatter en skid.
Kim, mindst af alle.
Jeg er sikker på han prøver, men han kommer hele tiden med de forkerte bemærkinger....
Havde netop fortalt ham at jeg skal ud og sige farvel i morgen, hvorefter han siger: "Åhhh, hvor er jeg dog træt i dag!"
NÅ! Så du er TRÆT i dag! Jamen, min mor er ved at DØ. Hvem af os tror du har det værst?!
Folk skal fucke af med deres små-problemer lige nu, for det bringer mit pis i kog.

Jeg har let til tåre nu, og endnu lettere til raseri anfald.
Troede jeg havde lært at styre sorgen inden i. Men når noget gør så ondt, som det jeg går igennem lige nu, kan jeg ikke...

Leger stærk klippe som alle kan klatre på, men inden i er klippen en våd dum klump ler.
Jeg mangler selv en klippe nu...

Dem der virkelig er der, er familien (minus min far!), Louise og Mette.

Og Tobias..
Fantastiske dejlige vidunderlige Tobias, der burde hade mig som pesten.
Jeg skrev til ham at jeg savnede ham, og forklarede situationwn med min mor.
Hans egen far blev myrdet da han var 7, og vi har talt så dybt og åbent om det i de 2 år vi var kærester.
Regende ikke med at han ville reagere. Han skylder mig intet - mindst af alt at være min skulder at græde ud ved..

Der gik 5 minutter så ringede han... :)
Og vi snakkede længe, mens jeg græd.
Jeg elsker den mand. Jeg elsker den mand, fordi han er ham - og fordi han fik mig til at turde være mig...

Kom i tanke om at Peter Pedal mistede sin søster til kræft dengang jeg lærte ham at kende.
Og huskede at jeg ikke anede hvad jeg skulle sige eller gøre når han gerne ville have luft, og snakke om det.
Kunne pludselig se hvordan han havde haft det dengang, og skrev til ham om hvordan jeg havde det nu...

Han svarede;

"Rikke, du må for guds skyld ikke lukke dig inde eller skjule sine følelser. Du får det meget værrer senere, det kender jeg desværre selv alt til. Få nu sagt alt det du skal, for pludselig er det for sent. Sig til hende i morgen at du elsker hende og altid vil mindes jeres tid sammen. Husk på at hun får det godt når hun dør. Det lyder hårdt, men det er sandt. Hun slipper for de frygtlige smerter og hun vil altid kunne høre når du tænker på hende.
Jeg sidder nogle gange ude på Kirkegården og snakker til min søster. Jeg ved hun kan høre mig.
Jeg husker det stadig som om det var i går da jeg sagde farvel til hende.
Det er meget hårdt!
Men det er i orden at græde mens du er der. HUSK DET!

Folk bliver tit bange og forsøgter at skifte emne når du vil tale om det, men de gør det for du ikke skal blive ked af det. De ved ikke hvordan de skal håndtere situationen, men så ring til mig - for jeg ved alt om hvordan du har det!"

Så tuede jeg i timevis, fordi der endelig var en der havde skrevet præcis det jeg tænkte - og der endelig var en der oprigtigt kunne mærke hvordan jeg havde det.
Og fordi jeg måske havde fundet en klippe...