Lm skrev igen igen i nat. Og denne gang var det som det skulle være. Jeg lå hjemme, og jeg løj. (ikke at det er nogen god ting, men havde ikke lyst til at sige "ligger hjemme i min seng i mørket og stirrer op i loftet", da han spurgte hvad jeg lavede...)
Og så pludseligt kom det jeg havde ventet på. Det er altså ret underligt det hele. Jeg tænkte "ej han må egentligt gerne skrive. Gerne ombestemme sig lidt" han skriver. Jeg tænker "hmmm det var ikke det, du bliver nød til at skrive igen" Han skrev igen. Så var jeg omme ved C i går og sagde til hende, "jamen jeg vil jo bare gerne have en forklaring, at han måske bare spør om jeg er sur eller sådan noget" Og så igår... bang, så fik jeg den. Sådan lige pludseligt "Er ked a at jeg ikk har skrevet... har fået ny mobil så har først lige fået alle numrene over på den nye (BULLSHIT) Håber ikk at du er blevet 'sur' over at vi ikk har snakket samn?" Han blev ved med at køre i det med den nye mobil, som bare er en ganske dårlig undskyldning. "Men han havde bare så meget..."

Han spurgte om jeg kunne tilgive ham, og jeg sagde at jeg nok ikke kunne tilgive at han skred med JaKO den aften. Så begyndte han at lyde en smule, jaah, ved det ikke. Men han sagde at han ikke havde været sammen med hende, at de bare havde været i byen sammen. Jeg sagde at det ikke var sådan det så ud, og at det faktisk gjorde ondt. Jeg åbnede mig! Jeg fortalte hvordan jeg havde det! Jeg lå og græd, da jeg sagde at jeg ikke kunne tilgive ham. Og det hele var bare som det skulle være. Det var som om der blev hevet en pil ud af mig, bare at komme af med det hele. Han vidste godt at det ikke var for smart af ham den aften, sagde han, og han havde fortrudt det mange gange. Han sagde at jeg jo også bare kunne have kontaktet ham, og jeg sagde at jeg ikke havde lyst, han spurgte hvorfor og jeg svarede som det var, at jeg var bange for at blive afvist og at jeg ville få at vide at han hellere ville være sammen med JaKO.
Han siger at han ikke kan klare hende længere, de snakker slet ikke sammmen, og han har fået sviner af hele hans familie - det er mig lige meget...
Han spurgte igen om jeg kunne tilgive ham, efter at han ligesom havde forklaret det hele... Og jeg sagde at det troede jeg godt at jeg kunne. Han sagde at han bare ikke ville have at jeg var sur på ham. Skrev at jeg ikke var sur længere., og at så var hans ønske jo opfyldt... Det var de i hvert fald, mente han, og spurgte om jeg havde nogle ønsker. Jeg sagde at jeg bare gerne ville have en forklaring og at det havde jeg fået...

Lå længe og bare tænkte mellem nogle af beskederne. Tænkte over om jeg virkeligt ville tilgive ham, om jeg var sur, osv. Prøvede virkeligt at mærke efter. Mærkede mig selv derinde et sted blandt alt tumulten.

Og så skrev vi bare ganske almindeligt sammen igen. Om film, og om kærlighed... Og kl halv 6 sagde jeg så farvel....

Jeg tror jeg har fået en ven. Jeg tror jeg har fået en god ven. Det håber jeg at jeg har.