23.50.... Hvorfor jeg ikke er i byen og fyre den af? Fordi jeg er en af dem der ikke tager afsted, hvis jeg ikke synes jeg kender NOK mennesker, eller de rigtige mennesker... Kender I de veninder der pludseligt forlader en og så står man der selv, alene, ensom, på et dansegulv og ikke aner hvad man laver. Hende kunne jeg have taget med i byen i aften, men, orkede det ikke... Undskyld Ca.

Jeg er træt. Helt ekstremt træt. Hele dagen har været så fed. Fik tidligt fri fra skole og gik så ned i byen med M og Sa fra klassen. Det var helt vildt, vildt hyggeligt.
Busturen hjem var S med, C og Ca. Det er lang tid siden jeg har set C.
S tog om mit håndled på et tidspunkt, kan ikke huske hvorfor, men det gjorde hun og hun skreg AAAD, hvad sker der for hånden! Mærk C! C: Nej jeg skal fandme ikke røre ved de anoreksi led...

Der midt i bussen. HADER ordet ANOREKSI. Jeg væmmes ved det. Prøver at sige hold din kæft og jeg er ikke tynd og den slags, men jeg ved godt jeg er det. At mine underarme er, i det mindste. At mine håndled er forfærdelige. (ÅÅRH nu skrev LM- hvorfor er det hjertet hamrer så forfærdeligt vildt hvergang og jeg mister koncentrationen...)
Det var ikke sjovt. Det var forfærdeligt i bussen da vi snakkede om hvad vi havde fået at spise i løbet af dagen. Jeg blev nød til at lyve, og alligevel sagde C "du skal altså spise noget" For hvad havde jeg i virkeligheden spist. HELT ÆRLIGT STELLA, hvad havde du spist i løbet af dagen da klokken slog halv tre? En mandarin, 6 stykker udskåret smagsprøve-fransbrød fra føtex og en slikkepind. Jeg havde været oppe siden 5.40. Jeg BURDE HAVE spist mere. Jeg hadede mig selv i det sekund. Hadede mig selv så inderligt. Tog en bolle op af tasken, og en mere. Spiste dem med velbehag.
Nøj hvor er lm sød... Eller også vil han bare have fisse, jeg kan aldrig kende forskel, og tror egentligt ikke at der er nogle forskel for drenge.
Han spørger om jeg ikke kommer ind og leger med ham... -han har lige fået fri... Den sidste bus er kørt siger jeg. Og den næste besked er fyldt med stavefejl og jeg ved ikke hvad, og selv om han lige har fået fri er det eneste jeg tænker "han er stiv! Han er taget i byen. Han har ikke været på arbjede..." Tror det er dl der har gjort mig så parnoid... Men svarer alligevel. En enkelt besked mere skader jo ingen.
Det er underligt. Det er som om han ved hvornår jeg vil have at han skal skrive, eller også ved jeg hvornår han vil skrive og så håber jeg at han skriver der... men på en eller anden måde hænger det sammen. Det er som om at jeg altid er sådan lidt "ej han skriver fredag" "ej i morgen er det onsdag, så der får jeg en besked" eller et eller andet, og når dagen så er ved at ende, og jeg lige skal til at blive gal over de beskeder jeg ikke har fået,- så skriver han.

Men ikke mere kærlighedspjank og den slags idag...
Jeg vil op og putte under min dyne og se om jeg ikke kan trække vejret normal istedet for denne her anspænthed i hele kroppen.