How it all began...
Shirley Shei...
9 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
9 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
16 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
10 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
7 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
8 år siden
Så er jeg her igen efter en lang, sjov, hyggelig og hård weekend. Vi tog hjemmefra fredag eftermiddag, sejlede til Fanø og var først hjemme igen i aftes. Men forinden - om formiddagen fredag - behandling hos fysioterapeut (herligt med noget massage) på indkøb efter citroner og så hjem og lave citronfromage til 25 personer af 24 æg (pastiuriserede naturligvis) 6 citroner, 30 blade husblas, lidt hjælp af Carlo og meget hjælp af min gode køkkenmaskine. Besøg af en dejlig Fyldepenneveninde og endeligt få pakket tøj til turen.

Af sted i båden i følgeskab med tre andre både. Der var en livlig kommunikation på VHF´eren mellem bådene, men jeg hørte ikke så meget - jeg kravlede ind foran og fik en god og tiltrængt søvn og vågnede først, da vi var ved at sejle ind i lystbådehavnen i Nordby. Det blev en tur op i klubhuset, hvor aftensmaden blev spist (hotdogs fra den lokale grillbar).

Næste morgen en lang vandretur gennem byen. Det tog lang tid for Alis havde sin lille engelse buldoghvalp Daysi på 3½ måned med. Den er bare så charmerende og det syntes alle, som vi passerede, også.

Forbedelserne til festen om aftenen gik i gang. Alis lavede gl.dags oksesteg i gryde og helstegt oksefilet i ovnen. Tove gik til hånde og mændene blev sat til at skrælle kartofler. I mens dækkede Britt og jeg bord. Grønne velourduge, sandfarvede servietter og samme farve lys og blomsterne - røde potteroser med staniol om som potteskjuler og et stykke bindegarn om som sløjfe.

Festen gik i gang. Startede med velkomstdrink, velkomsttale og Egons fortrinelige tarteletter med høns og asparges. Maden var bare SÅ god og folk hyggesnakkede, men det hele var nok lidt tamt - men så.... ja, gæt en gang hvem kom ind ad døren. Det gjorde Sofie Møller og nok en gang tog hun folk med storm, så de lå flade af grin, så efter hendes entre blev stemningen mere løsreven og folk morede sig. Ved 20-tiden kom en lokal spillemand med harmonika og så blev der sunget dejlige viser - såsom Himmelhunden og Veras vinterven. Vi sang og sang og efterhånden var stemmerne noget rustne.

Det blev en dejlig fest og så var der lige tid til et par times søvn, inden oprydningen startede. Vi sluttede af med at spise rester til frokost. Tarteletter og biksemad. Der var kun lidt citronfromage - så det gemte vi - til de andre var gået. Tihi.
Klokken 17 smed vi fortøjningerne og sejlede hjemad. Vi skulle jo vente på vandtiden og dermed noget vand at sejle i, inden vi kunne komme af sted, men så gik det også derudad - kun med lidt forhindringer et sted, hvor der ikke var for meget vand. På denne tur - uden den livlige snak over radioen.

Det blev en hyggelig weekend med en god og vellykket fest. Det blev afslutningssejladsturen for denne sæsson. Det er samtidig lidt vemodigt at tænke på, at nu går vi mod vinteren, hvor der ikke er meget lejlighed til sejlads, men aktiviterne i vor sejlklub fortsætter. Allerede om to uger har vi standerstrygning i Sejlklubben.

Jeg vil ønske alle en god dag. Her skinner solen lystigt og det er helt vindstille.

Hyggehejsa fra Sofie Møllers gode veninde Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sofie Møller på banen igen. er publiceret 26/09-2005 11:37 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.