Det har været en lang dag og det har været en god dag. Det har været en dag med tårer og med knus. Det har været en sørgelig dag, men bestemt også en dag med varme, nærvær og positive oplevelser. Ja – det har været en dag med næsten overjordisk rummelighed – for nu at bruge Dorphs egne ord.

Det var i dag, der i Ellevang kirke blev holdt en meget smuk og højtidelig begravelse. Det sted, hvor vi sagde farvel til et stort og kærligt menneske – vi sagde farvel til Dorph, inden vi fulgte ham til sit sidste hvilested. Vi sang smukke salmer og den unge kvindelige præst, som var en nær ven af Dorph og Nana holdt en varm og personlig tale over Dorph. Bl.a sagde hun, at han med sit store engagement var en mand med mange venner og det viste det fulde kirkerum jo også.
Vi gik alle efter Dorphs båre til kirkegården, hvor han blev stedt til hvile og hvor solen skinnede ned på forsamlingen, mens vi tog endeligt afsked med Dorph – ja, måske på gensyn.

Derefter var der mindesamvær – så hyggelig og fint. Stort ta´selv bord med sandwish, boller, lækre kager og slikskåle – kaffe, øl og vand. Vi fik en folder med salmer og sange, men vi nåede kun at synge to salmer, for der var så mange, der gerne ville mindes Dorph og jeg tror, at alle hans kontaktsteder var repræsenteret her. Mange ting blev sagt om Dorph og lige nu sidder jeg med opfattelsen af, at jeg kender Dorph endnu bedre, end da jeg tog af sted hjemmefra i formiddags. Det er da stort. Der var absolut en positiv og uformel stemning disse timer og jeg er sikker på, at det hele var i Dorphs ånd. Ja, hvem ved - han sidder nok deroppe i himlen og ærgrer sig over, at han ikke havde mulighed for at være med.

Efter i dag er usikkerhed blevet til vished. Det bliver en svær tid for Nana – ingen tvivl om det, men den kære pige har heldigvis mange odds at trække på. Nana har en stor berøringsflade og netværk, der hver især vil hjælpe og støtte hende – ikke mindst den lille Guffe.

Denne dag blev der sagt et sidste FARVEL til et varmt og dejligt menneske, der var sig selv og som havde det allerbedst, når Nana var ved hans side.

Så farvel da, du trofaste anker.
Farvel og hils der, hvor du kommer frem.
Jeg vil ikke glemme dig,
MEN – jeg vil squ savne dig.

Kærligst Nellemor.