Jeg havde jo bestemt, at jeg ikke ville ud og løbe søndag.
Dl skulle ikke løbes væk. Aldrig. Jeg skulle ikke forsvinde.
Men jeg kunne ikke holde til det. Jeg måtte, jeg skulle bare afsted.
Så fuld hammer derud af. Aldrig før har jeg løbet så stærkt. Aldrig før har hele turen været så let at errobre.
Eller måske har den. Men det er lige meget.
Jeg løb. Trodser alt hvad jeg tænker.
-"GLEM DL"
-"SPIS"
-"LAD VÆRE MED AT LØB"
-"FULDFØR DET SKRIVEKURSUS"

Jeg var på vægten idag. For første gang i flere dage. Måske er der næsten gået en hel uge. Måske har jeg ikke været på vægten siden jeg startede på skolen igen? (ej det kan umuligt passe)
Men hvis jeg husker rigtigt; Så har jeg tabt mig 3 kg siden jeg startede på skolen. jeg troede jeg spise normalt. Jeg troede jeg var ved at være der. Tænker ikke rigtigt over det.
Men da jeg så det, på vægten nåede jeg lige at tænke en gammel tanke "WUHU, så røg der endnu flere kilo! Så forsvandt endnu mere af mig!" Skulle til at strække armene i vejret og hviske "YES YES YES" men så kom jeg i tanke om hvor forkert det var. Steg ned fra vægten og skammede mig. Gik ud i køkkenet, fandt en pose chips (31g fedt pr 100 gram) og spiste af dem til jeg simpelthen ikke kunne mere, faldt cola i køleskabet og bællerede et par glas af det.
For at få det bedre med mig selv.
Self hjalp det ikke, men det, at jeg kan gøre det, er da for fanden et godt tegn. Er det ikke?
Er det ikke skridt mod den rigtige retning?
At jeg er begyndt at kunne spise usundt.
To skridt frem et tilbage, men så længe at jeg bevæger mig, dén vej, så går det vel?
Jeg skal bare, lære at blive bedre til at spise i skolen.
Spise morgenmad måske endda?
Jeg skal ind og spise nu.
Hmmm. Håber at jeg får spist... mere end bare ingenting.