Har en af de aftner hvor mine tanker slår knuder på sig selv for at finde ud af hvad der sker omkring mig .
Føler jeg går rundt i en labyrent , fyldt med mange dejlige og vidunderlige små gaver fordelt rundt over det hele , jeg nyder dem og mærker dem .
Tager små skridt , fyldt med en dejlig fornemmelse af at noget godt ligger og venter lige om hjørnet , går og går ..men der dukker ikke noget op , føler tomheden tage over inden i .
Sådan har jeg det i aften med D.
Kan ikke få tingene til at hænge sammen , i mit hoved .
føler vi har taget det første skridt mod noget der kunne blive spændene ,mener at høre ham sige han tror det samme .
Ved godt at der er nogle omstændigheder der lige nu og her gør det lidt svært , men med dette medie har vi haft muligheder , for at havde en kontakt , og vi aftalt det også i søndags . men intet har jeg hørt eller set .nå ja der kan da komme noget i vejen , det ved jeg men kan man så ikke lige skrive en mail ??
Er det forde han er kommet på andre tanker ??
kan han ikke finde hoved og hale i det hele ?
kan han ikke sige fra klart og tydlig ??
Det kan jeg forholde mig til
Hvorfor disse blandet signaler ,jeg ikke kan finde ud af ?
Det ene øjeblik er han fortabt i mig , det andet øjeblik lammer han mig og fylder mig med fustrationer over hans larmene tavshed , der gør mig ked af det og jeg føler mig som et fjols . Måske høre det bare med til det at falde for en , at blive blæst om kuld så man ikke kan tænke klart ?
Eller er mænd bare fra mars ? og er der en mening med at vi som kvinder bare ikke skal kunne forstå mænds tanke gang .
Et eller andet sted er det vel i bund og grund de samme ting vi ønsker os af livet nemlig kærligheden og nærheden .
Og aligevel har vi det med at gå i vær sin retning, kan godt blive forundret over at det faktisk lykkes for nogle at finde netop den vej der er den hel rigtige .
Lige nu er min oplevelse at jeg står stille , og venter på at finde ud af hvor lige han er henne , men måske sider han på mars ? Jeg ved det ganske simpelt ikke .
Jeg kan håbe ,ønske og gisne stå stille og vente , det er hvad jeg har lyst til.
Men det er også svært, uvisheden har det med at dræbe alt omkring sig .
Ja ved jeg er en mundfuld , jeg er direkte , jeg ligger mine følelser på bordet , når de bliver vagt , netop forde det ikke er noget der bare sker men kun sker når den rigtig når ind til mit hjerte og rør ved det og ja det er da overvældene, måske for meget.
Mener da vi taler samme sprog !! eller gør vi nu også det??
Noget glipper for mig ...det ved jeg !!!
Og jeg VED jeg endnu ikke kan få mine tanker væk fra ham .
Og jeg VED det gør mig sårbar .
Jeg VED jeg ikke har hørt fra ham .
Men jeg VED ikke hvorfor
Og måske skal jeg heller ikke vide det ???
Måske er der en hel uskyldig forklaring på alle de ting jeg lige nu ikke kan forstå .
Nå ja så har jeg da fået lidt hjerne gymnastik .
Og forhåbenlig ikke trådt for hårdt over de tær der stod tætteste på .
Ej mine tanker går i selvsving måske jeg bare skal sige gonat og finde min seng , slå mig selv i hoved med en gummi hammer og håbe på hukommelses tab i morgen og undres over hvor det blå mærke kommer fra ?
på nogle punkter er livet dejlig afklaret , for blå mærker kommer som oftest af at man slår sig ,godt nok ikke altid man opdager det , men det blå mærke fortæller klart og tydlig , at det har man .!!!
RosenQ