Hvis der er noget der undre mig så er det det jeg lige har hørt i TV-avisen.

Lad os give beløninger til de børn, der gør en ekstra indsats i naturvidenskabligefag.

Okay, men hvad med de andre fag?

De naturvidenskablige er ikke lige mig, men alle andre fag kunne jeg da godt tjene en udlandsrejse og jeg ved ikke hvad på.

Jeg ved godt det er fordi der er mangel på naturvidenskabligt uddannede folk, men helt ærligt, er det ikke at strække den for langt!?

Jeg vil også have belønning for at gøre en indsats i de andre fag.

Men den ægte belønning for eleverne ville nok være at niveauindele. Jeg ved at jeg selv ville have lært MEGET mere hvis jeg sad i en klasse med udelukkende børn på samme niveau. Og jeg tror bestemt også at de andre niveauer ville få mere ud af undervisningen.

Der er kun et problem i mine øjne og det er forskellen på de børn, der aldrig laver noget, og de børn der prøver. Dem der ikke laver noget, forstyre og irritere skal ikke gå i klasse med dem der prøver. For der er STOR forskel selvom der ikke er det på karakterene.

Der er forskel på om man gør en indsats eller ej og man burde vel også farvorisere de børn der trods deres karakter, kæmper for den.
Det er i mine øjne ikke kun et spørgsmål om karakter, men også om vilje!

nogle af dem der ikke gør den store indsats kan måske godt få gode karaktere alligevel, der er nogle der er vildt gode til at skimte. Der i blandt mig selv.

Jeg får gode karaktere i naturvidenskablige fag, men det er ikke det samme som at jeg gør en indsats. For den er minimum, det ville ikke være fair hvis jeg fik en belønning for at snyldte mig til gode karaktere, men selvfølgelig ville jeg ikke takke nej, og skynde mig at aflevere en rejse tilbage..

Det var imidlertidigt slet ikke det jeg ville ud med, men al den manglende udfordring der forelægger. Når jeg skal lave lektier har jeg svært ved at tage mig sammen, for der er ingen udfordring for mig i niveauet mere. Der mangler virkelig noget udfordring og nogle dilemmaer, noget hvor man kn bruge tid på at løse det og føle man er bedre når man er færdig.

Hvis jeg en dag selv bliver chef vil jg give mine medarbejdere mere end jeg forventer, og mere end de selv tror de kan.

Det er kun sket en gang i hele mit liv at der var et menneske der turde presse mig. Den mand skylder jeg alt, hvis han ikke havde lært mig et eller to så havde jeg aldrig været så tilfreds og (selv)glad som jeg er.

Al den modgang og de dilemmaer man løser gør en stærkere. Jeg følte nogle gange at han knækkede mig, men en ukuelig motivation fik mig altid til at løse det.
Jeg kom altid videre, og bagefter, den følelse kan bare ikke besrives!! Det er fantastisk! Intet mindre.

Modgang er i mine øjne lig motivation.